HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
39
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
En halv Snes Dage efter Stormen blev en Kom mission nedsat til at gøre Forslag herom. Den bestod af to Rigsraader, de fire Borgmestre, Stadshauptmanden, Rentemester Henrik Müller, Finansmanden Selius Mar- selis og nogle andre fornemme Borgere. Deres Betænk ning af 1. Marts 1659 bærer tydeligt Vidne om, at Hovedstadens Interesser h a r været stærkest repræsen terede i Kommissionen. De to Rigsraader Mogens Høeg og Otto Krag, der var nærmest til at varetage det øvrige Lands Tarv, ha r ikke kunnet holde de københavnske Repræsentanter Stangen, og disse ha r ikke selv undseet sig ved at forlange, — det var jo ikke af Uegennytte, at København havde baaret Krigens Byrder. Kommissionen definerede Københavns og Kristians- havns nye Rettigheder saaledes, at ingen Varer fra Ud landet maatte indføres nogensteds i R ig e t uden alene til de to Stapelstæder, og i dem skulde de henligge i det mindste otte Dage, før de maatte føres anden steds hen. Alene Kalk, Sten og Bygningstømmer maatte ind føres direkte til andre Stæder. Ligeledes skulde al Ud førsel til fremmede Lande foregaa gennem Stapel stæderne; kun Øksne og*Heste maatte føres over Lande grænsen uden først at passere en at de priviligerede Byer. »De smaa Købstæder skulde deres Friheder her med ikke betages, videre end at de ikke maa have nogen Ind- eller Udskibning til eller fra fremmede Sieder, men alle deres Varer skal de føre til Stapel- stæderne og derfra igen hente deres Nødtørft«1). — Men i denne Betænkning havde dog Hovedstadens Repræsentanter spændt Kravene for højt, og de maatte finde sig i, at der senere blev foretaget et Tilbageskridt. Ordene »i Riget« blev i de endelige Privilegier for andrede til »her i Provinsen«. Det blev saaledes kun
J) Indlæg til Sæll. aabne Breve 24. Marts 1559.
Made with FlippingBook