HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

40

Belejringen 1658—69 og Københavns Privilegier.

Købstæderne i Sælland, hvis Udviklingsmuligheder skulde ofres for Hovedstadens Skyld. Og nu blev endelig Sagen bragt i Orden. Den 24. Marts 1659 blev Privilegierne underskrevne paa Køben­ havns Slot af Kongen og Rigsraadet. De gav loyalt alt, hvad der var ble ven Borgerne lovet, saa vel ved Konge­ brevet af 10. August 1658 som ved de senere Fo r­ handlinger. Byen fik sin Stapelret og Frihed for Skat og Indkvartering. Den blev nævnet med den stort klingende, men ret ubestemte Titel af »en fri Rigsstad ogen fri Rigens Stand« med Ret til at del­ tage og stemme i Rigets Anliggender; den fik sit 32 Mands Raad, valgt af Borgerskabet, til Side om Side med den kongevalgte Magistrat at styre Byens An­ liggender. Og dens Borgere blev stillet lige med Adelen i Henseende til Told og Akcise, ved Besiddelse af ade­ ligt Jordegods og ved Adgang til Embeder og Æ res­ poster1). — Meget af dette lød af mere, enddet egent­ lig var, ogda den nye Regeringsform kort efter ind ­ førtes, fik Privilegierne aldrig den Betydning, som Borgerne havde ventet og som Udstederne vel selv op­ rindelig havde tilsigtet. Men om alt dette vidste man endnu intet; foreløbig stod det fast, at et Maal var naaet, en stor Sejr vundet. Hvad Borgerne i Aarevis havde higet imod som mod en Lykkedrøm i det fjerne, det holdt de nu i Haanden som den faste Virkelighed. Straalende og løfterig tegnede sig Byens Fremtid for deres Blik, naar de tænkte paa, at nu stod Kongens og Rigens Segl under deres nye Privilegier. To Dage efter Privilegiernes Udstedelse kom der Skuder i Havnen med Proviant. Det var nu Tøvejr og aabent Vande, — den strengeste Vinter og den haardeste

l) Privilegierne trykte i Kbhvns. Dipi. I, 702.