HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

38

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

frygteligt Mandefald, og da Karl Gustav fra Vestfronten sendte General Wawassor til Hjælp med Resten af hans Brigade, førte det kun til et nyt Nederlag og til den tapre Wawassors Fald. Først da det begyndte at lysne mod Dag d. 11. Februar, rømmede de slagne Svenske den blodige Valplads. De Danskes Tab var kun ringe, Svenskernes derimod uhyre stort i den ulige Kamp. Inde fra Fæstningen opsamlede man de døde og døende foran Voldene, og Tallet paa dem opgives til over 3000 Mand, hvad der stemmer med en Beretning fra svensk Side, eller endog til henved 5000. Den engelske Gesandt Meadowe fik derimod fra Karl Gustav selv de svenskes Tab opgivet til 1426 døde og saarede foruden nogle Hundrede fangne. Han fæster dog ingen Lid til dette Tal, skønt han selv fremsætter en Forklaring paa den store Uoverensstem­ melse mellem de forskellige Opgivelser, — en trist, men ikke helt usandsynlig Forklaring: »Maaske de stakkels uskyldige Bønder, som Svensken saa grusomt tvang til at føre deres Stormbroer og Maskiner frem, ha r forøget de dræbtes Tal.« Sikkert er det, at Bønder fra Sælland og Amager i stort Antal var drevet sammen af Svenskerne og blev sendt frem for at kaste Broer over Vaagerne, omhugge Palisader og rejse Stormstiger. Og formodentlig ha r da disse ulykkelige været de første, som blev ned- mejede af deres Landsmænds Kugler. VII. Stormen var afslaaet, Sejren vundet. Nu kunde man atter tage fat paa Privilegierne. Forrest blandt de givne Løfter stod jo stadig dette: at København skulde være en Stapelstad. Nu, da det skulde være Alvor, var det nødvendigt at faa fastslaaet, hvad dermed egentlig skulde forstaas.

Made with