HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
37
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
Men Karl Gustav optraadte, som om Sejren var ham vis. Han havde allerede indstiftet en Ridderorden til Minde om Københavns Erobring, og nogle Dage før Stormen bortskænkede han Rentemesterens Gaard i København til en af sine Mænd. Ved Midnatstid mellem d. 10. og 11. Februar be gyndte Angrebet. Svenskekongen selv holdt til Hest ude paa Vesterbro, omtrent ved Bjørnsdal, og herfra sendte han sine berømte Generaler og sine tapre svenske Mænd frem mod den truende Død. Yderst paa højre Fløj rykkede den kække Clas Thott, under Paukers og Trompeters Klang og i et Optog som til Fest, frem over den tilfrosne Kallebodstrand, — men kun for at blive slaaet tilbage i et tre Gange gentaget Stormløb mod Kristianshavns Volde. Midt mellem Amager og Sælland rasede Kampen paa Isen om den indefrosne Fregat H ø je n h a ld . Fregatten blev taget og dens Be sætning nedhugget; men et Øjeblik efter haglede Fæst ningens Kugler ned over det blodige Bytte, Svenskernes Anfører, Oberstvagtmester Schmidt, faldt med Største delen af sine Folk og al videre Fremtrængen her var umulig. Længer til venstre stormede General Wawassor mod Slotsholmen og General Fersen mod Løngangen og Gyldenløves Bastion. Her lykkedes det Svenskerne at bestige Volden. En Kaptejn med tre andre Svenskere stormede frem over Brystværnet; men i samme Øjeblik, Officeren raabte: »Vil I have Pardon, I danske Hunde!« blev han gennemboret af Claus Ahlefeldts Partisan, og ingen flere kom op efter ham. Forgæves sendte Karl Gustav Rigstøj mesteren Erik Steenbock frem med Re serven mod dette Punk t: Steenbock faldt og Trop perne veg. Ikke mindre blodig var Natten paa Svenskernes venstre Fløj, hvor Gustav Baner angreb mellem Nørre- og Østerport. To Gange blev han slaaet tilbage under
Made with FlippingBook