HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

433

Nikolaj Kirke og Kirkegaard.

havde en af Naboerne sit Brænde staaende paa den; og det var disse tilladt at tørre Tøj paa den. 1760—64 solgtes den til Bebyggelse. Ved kgl. Befaling af 20. Maj 1757 var det nemlig blevet bestemt, at der paa et bekvemt Sted udenfor Byens Porte for hver Kirke især skulde anvises et Stykke til Assistenskirkegaard, hvorefter de i Byen væ­ rende skulde udlægges til Bebyggelse. Pladsen, der valgtes, blev den, Assistenskirkegaard nu ligger paa, og den indviedes den 6. Novb. 1760. Der var dengang en Fælled dér, som ejedes af Kommunen, der afstod Grun­ den uden Vederlag; en Del af den blev benyttet til Tobaksplantager. Alle Kirker undtagen Frelsers og Fre­ deriks paa Christianshavn fik Andele i Kirkegaarden; men den benyttedes indtil 1785 hovedsagelig kun af fattige. Den udgjorde ca. 20000 Kv. Alen. Ved Aar 1800 viste det sig, at den var altfor opfyldt, især for Nikolaj Sogns Vedkommende. En midlertidig Udvidelse fandt Sted 1803, en endelig 1805 og derpaa i Tidens Løb flere, hvorved de Nikolaj Sogn særlig indrømmede Af­ delinger efterhaanden gik op i andre Kirkers. I Begyn­ delsen af Aarhundredet foregik der grove Uordener der­ ude. 1804 oplyste Politimesteren, Etatsraad Haagen, at der paa Kirkegaarden var opgravet Ligkister og ranet adskilligt af, hvad de afdøde havde været iførte. Der nedsattes en Kommission og udstedtes 15. Febr. 1805 en kgl. Instruktion, som skulde forhindre saadant i Fremtiden. Ved Aar 1800 fandtes der blandt Monumenterne 12, som skyldtes Wiedewelt. Flere af disse er senere for­ svundne. — Foruden til Begravelser benyttedes Kirkegaarden ved Kirken i ældre Tid stundom til Møder af forskellig Art. 1296 havde en Del Borgere paa Grund af Bestemmelsen i Stadsretten 1294 om, at alle Gilder skulde ophæves,