HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
432
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
Den havde da atter i nogen Tid været mindre fredet og blev ved at være det. Det tillodes saaledes 1806 en Mand at henlægge Bygningsmaterialier paa Kirkegaarden. Denne Tilladelse toges dog snart tilbage, da han endog havde begyndt at anlægge Kalkkuler. Derimod tillodes det 1813 en Overskærer at opstille Rammer til Tøjtørring paa Kirkegaarden. Foruden Udvidelsen af Kirkegaarden ved Kirken medførte Pesten 1711, skønt der alt 1662 var udvist Plads til nye Kirkegaarde udenfor Nørre- og Østerport, at Nikolaj Kirke maatte anskaffe sig en As si s te ns K ir k e g a a r d . Der købtes til Benyttelse som saadan af en Mand ved Navn Niels Stolpe en Grund paa Sydsiden af Borgergade omtrent ligefor Helsingørsgade (daværende Matrikel-Nr. 68) for 2600 Rdlr. Den havde kun en Bredde af 14Vs Alen ud mod denne Gade, men bagved var der større Plads, saa at den i alt havde et Areal af 1349 Kv. Alen. Senere købtes der et Stykke til, saa at hele Arealet blev 4900. Den kaldtes Landgrevens Kirke gaard, fordi en Landgreve af Hessen i ældre Tid havde haft en Have dér, ogsaa de fattiges Kirkegaard. Senere formindskedes den atter, idet nogle Stykker af den bort solgtes 1743 og 1745. Den benyttedes indtil 1759, da det ved Magistratens Brev af 20. Aug. bestemtes, at alle Assistenskirkegaardene i København skulde afskaffes1), og den behandledes vist nok i al den Tid, den var til, med temmelig ringe Omhu. Der var Udgange til den fra flere af de tilstødende Ejen domme, og derved opstod forskellig Uorden, Laasen paa Udgangsporten blev f. Eks. jævnlig brækket itu. En Tid
J) Af saadanne fandtes foruden Landgrevens Vor Frues i Fiol stræde, Helliggejstes, ogsaa kaldt Wismar, paa Gammelmønt, Trinitatis i Gothersgade, Set. Petri i Larslej stræde, Vaj senhusets og Vartovs ved Vestervold, hvilken sidste blev omdannet til Halmtorvet.
Made with FlippingBook