HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

434

Nikolaj Kirke og Kirkegaard.

en Aften i Januar ringet med Stormklokkerne, samlet sig foran Slottet, hvor Biskoppen da opholdt sig, og beskudt det med Blider. Da det ikke lykkedes dem at indtage det, holdt de Baad om Natten paa Nikolaj Kirke­ gaard og den næste Dag Ting, opsatte der deres Klage­ punkter mod Biskoppen og overgav dem til Kongen, som stod i spændt Forhold til Biskoppen. De blev dog nødte til at give efter og aflægge Ed paa, at de vilde adlyde Biskoppens Paabud. 1689 var Kirkegaarden Al­ larm plads for Borgerskabskompagnierne i Øster Kvarter i Tilfælde af Ildebrand. Paa Kirkegaarden fandtes tillige en stor Del Byg­ ninger. Allerede 1375 nævnes en Jord paa Kirkegaarden tilhørende Sorø Kloster. 1511 gav Peter Bødker en Byg­ ning paa Kirkegaarden til Bolig for Præsten. 1539 fik Peder Svave Brev paa en Gaard paa Kirkegaarden, og 1556 lejede Baadmand Torben Jensen en Gaard paa den1). 1558 nævnes en Gaard, som Povl Laxmands Enke fik tilbage, efter at der af Povl Laxmand var bleven tillagt den et Alter i Kirken. Klokkeren boede da i den. I lang Tid synes i det hele taget de gejstlige ved Kirken at have haft Boliger dér. Ifølge Stadens Jordebog 1581 havde Sognepræsten, Kapellanen og Klok­ keren Gaarde dér, og endnu i 1661 havde ifølge Vur­ deringen af dette Aar Sognepræsten, to andre Præster samt Organisten og Klokkeren Boliger sammesteds. Af Benovationsskattens Beregning s. A. fremgaar, at der da fandtes ikke mindre end 24 Bygninger paa Kirkegaarden: 1 med 30 Fag, altsaa en meget stor Bygning, 3 med 10 Fag, 15 med 9 og 2 med 3. Endnu ved Branden 1728 fandtes der m indst 21 Bygninger, i hvilke Organisten, Klokkeren, Over- og

') Nielsen, Kbhs. Hist. og Beskr. III, 243.