HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

428

Nikolaj Kirke og Kirkegaard.

de nærmere Regler for Fordelingen. Det fremgaar af denne Anordning, at der ogsaa skulde ydes Betaling, dog ikke nogen stor, for de Pladser, der benyttedes ved Bryllupper, naar nogen ønskede Forbøn i Kirken, og naar nogen stod aabenbart Skrifte. Ved samme Lejlighed fastsloges ogsaa Klokkerens og Graverens Pligter. I det 16. Aarhundrede synes det at have været Klokkeren alene, der havde Tilsyn med Kirkebygningen. Han skulde stille Urene og bortfjerne Sne fra Hvælvin­ gerne og Renderne1). 1692 ændredes Forholdet noget. Klokkeren skulde som før sørge for, at Urene gik rig­ tigt, Morgen og Aften ophejse Lodderne til Urværket i Taarnet, besørge Ringningen til Skriftemaal Torsdag og Lørdag, til Froprædiken, Højmesse og Aftensang samt til Bønnerne om Fredagen, renholde Kirken og tænde Lysene, som skulde være tilstrækkelig store. Graveren skulde staa under Klokkeren og forrette, hvad denne paabød ham. Han skulde tilse Kirkens Tag og rengøre Tagrenderne, træde Bælgen, hvilket dog senere blev be­ sørget ved Organistens Foranstaltning, sørge for Vand og hvad der ellers behøvedes til Daabsforretninger. Han havde særlig at varetage alt, hvad der vedrørte Kirke- gaarden, og skulde holde de Tilgange lukkede, som ikke var bestemte til at staa aabne; dog havde i den ældste Tid Klokkeren Ansvaret for, at Gravene gravedes dybe nok efter det Maal, der tildeltes ham paa Københavns Raadhus. I det 18. Aarhundredes Begyndelse var der megen smaalig Strid mellem Klokker og Graver om Indtægter­ nes Fordeling. Blandt andet ankede Graveren over, at de Sørgeflor og Vaaben, der anbragtes paa Alteret ved

*) Vedtægter om Klokkerens Bestilling 1562 og 1586 (Kbhs. Dipi. I, 431 f).