HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

429

Nikolaj Kirke og Kirkegaard.

fornemme Folks Begravelse, tilfaldt Klokkeren ved Sørge­ tidens Udløb. Graveren vilde have det halve, men maatte dog tilsidst frafalde dette Forlangende. Han ansaa det i øvrigt ogsaa for uretfærdigt, at Klokkeren alene fik alle Rester af de brugte Lys.

3. Oprindelig synes Nikolaj Kirkegaard at have haft et noget større Omfang, end den fik senere, da Bebyggelsen af de omliggende Strækninger, særlig i Lille Kongens­ gade og Vingaardsstræde, var skreden frem. Enkelte Steder var den dog ogsaa indskrænket af Bebyggelser, som senere forsvandt. Der fandtes nemlig endnu i 1686 en Gruppe smaa Huse, som Kirken ejede, ved Hjørnet af Vingaardstræde og Ulkegade samt i begge disse Gader. Da Kirkegaarden i Pestens Tid 1711 trængte til Udvidelse paa Grund af den overordentlig store Dødelighed1), blev disse Huse nedrevne og det indvundne Areal benyttet dels til en Udvidelse af Gaderne, dels til Anlæg af et Stykke Kirkegaard, der fik Navnet Den nye eller lille U r te g a a r d og paa Ydersiden blev omgivet af en Mur. Efterhaanden gik denne Benævnelse af Brug, og Kirke- gaardens Afdelinger blev da følgende: D en g am le U r te h a v e , som laa ved Ulkegade og Vingaardstræde og tilsidst synes at have indbefattet den foran nævnte nye Urtegaard. H ø y e r s K i r k e g a a r d , som laa mellem den store nordre Kirkedør, der fandtes omtrent midt paa Kirkens

9 Der døde i København af Pest 1711 i hele Aaret 23996 Men­ nesker (Samlinger til Khhs. Hist. af Justitsraad Carl Pontoppidan, Rigsark.). Det bestem tes da tillige, at de murede Gravsteder skulde fyldes med Sand (Kbhs. Dipi. VIII, 211).