HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

427

Nikolaj Kirke og Kirkegaard.

2 . Med Begravelsesskikkene foregik der Forandringer i Tidens Løb. I den ældre Tid, omtrent indtil Midten af det 18. Aarhundrede, blev de afdøde baarne til Graven paa en Ligbaare, der for Betaling stilledes til Baadighed af vedkommende Kirke. Som oftest bares mere ansete Personer, naar de ikke var militære, af de paa Regensen boende Studenter, der herfor aarlig fik 300 Rdlr. af Laugene, Fattige deririiod af Vægtere. 1757 befaledes det, at der skulde anskaffes Ligvogne til hver Kirke, og bestemtes, at Præsten skulde forrette Jordpaakastel- sen i Hjemmet, Studenterne derpaa bære Liget ud af Sørgehuset til Vognen og Vægtere eller andre tage det af Vognen og nedsætte det i Graven. Brugen af Lig- baarer synes dog derefter endnu længe at have vedlige­ holdt sig, thi først 1792 gjordes det til Pligt at bruge Ligvogn, med mindre Sørgehuset laa meget nær ved en Kirke. Det bestemtes da ogsaa, at det teologiske Fa ­ kultet foreløbig for 3 Aar maatte antage Ligbærere, der erstattede Studenterne. Der kunde ogsaa benyttes Bly­ kister; til saadanne fordredes 12 Ligbærere. De Bekostninger, en Begravelse medførte foruden Betalingen for Jorden, var ikke meget store. Ret dyr var dog Ringningen med Klokkerne, der, naar alle Klok­ ker brugtes, betaltes af adelige med 24 Rdlr., af borger­ lige med 181). Alle disse Indtægter fordeltes, ligesom hvad der be­ taltes for forskellige andre kirkelige Handlinger, dels mellem Kirken, Klokkeren og Graveren, dels mellem de sidste alene. Ved en Anordning af 12. Okt. 1692 i For­ bindelse med Forordningen af 7. Novb. 1682 fastsattes Der brugtes den Gang ogsaa Ringning ved Bryllupper, baade paa selve Bryllupsdagen og Dagen derefter; for denne Ringning var Betalingen temmelig ringe. 28* l)