HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

31

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

Inde i København kimede Klokkerne, Taarnurene begyndte atter at slaa og Orglerne at lyde ved Guds­ tjenesten. Borgerne strømmede ud af Portlaagerne for at strække' Lemmerne i det fri, og de forladte svenske Forskansninger blev i Løbet af nogle Dage jævnede med Jorden. Men i Glæden over den store Befrielse glemte Bor­ gerne ingenlunde deres egne Interesser — tværtimod, vi undrer os snarere en Smule over den Nøgternhed og Paapasselighed, hvormed de midt under de store Be­ givenheder kunde vogte paa deres eget. Hovedstaden ha r været sig sit dobbelte Formaal klart bevidst: Fædre­ landet skulde frelses, men Privilegierne ikke forsømmes! Saa snart der var et Øjebliks Pusterum fra Svenskerne, begyndte Borgerskabet at holde kommunal-politiske Møder. De var ikke Følelsesmennesker, men Forret­ ningsfolk, disse gamle Borgere! Allerede d. 30. Oktober, Dagen efter Søslaget i Øresund og samtidig med, at de mange saarede fra de hollandske Skibe bragtes i Land i København, samledes Borgernes ledende Mænd. De vedtog paany en lang Henvendelse til Magistraten; men ikke et Ord i denne bærer Mærke af de store Begivenheder, de nylig havde gennemlevet. Der er ingen Hentydninger til Faren eller Frelsen, ingen Lykønskninger, ingen Glædesytring — kun de gammelkendte Vendinger om »dendne besuerlige Thied«, Klager over, at de lovede Privilegier endnu ikke var traadt i Kraft, og nye Ønsker, som de nu forlangte opfyldte. Borgerne minder om, at i Følge 3. Artikel i Brevet af 10. August skal København »være en fri Rigsstad og annammes tillige for en fri Rigens Stand og udi alt, hvad Riget til bedste delibereres kan, have deres Stemme og Samtykke«. Nu er der forløbet 12 Uger siden hin Dag, og endnu har de ikke mærket noget til denne