HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

32

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

Bestemmelse, hvorfor de beder Magistraten sørge for, »at samme Punk t jo før jo bedre blev stillet udi Værk«. Dernæst bringer de atter de 32 Mænd i Erindring og foreslaar yderligere, at der af disse 32 udvælges en, som stadig kan deltage i Rigsraadets Forhandlinger. Og sluttelig haaber de, »at ikke aleneste dette med de andre d. 10. Aug. naadigst givne Privilegiers Punkter«, men ogsaa de nye Privilegier, som de yderligere tør forvente, »os jo før jo bedre under kongelige Haand og Segl med samtlige tilstedeværende Danmarks Riges Raads Samtykke og Underskrivelse naadigst maatte meddeles, og det os og vore Efterkommere her i Staden af efter­ kommende Konger udi Danmark at skal holdes og for­ sikres«. — Henvendelsen var underskrevet af 90 Bor­ gere, deriblandt 14 Laugsoldermænd1). Denne Skrivelse, der ligesom den forrige af Magi­ straten blev tilsendt Kongen, satte Liv i Regeringens Overvejelser. Rigsraadet afgav Betænkning over An­ dragendet, og i forskellige Udkast til et nyt Kongebrev angaaende Privilegierne gjorde Regeringen den Indrøm ­ melse, som Borgerne senest havde forlangt: Oprettelsen af det staaende Raad paa 32 Mænd og fri Adgang for en dertil udvalgt Repræsentant til Kongen og Rigs­ raade t2). Alligevel vilde Sagen ikke ret falde i Lave. Rigsraadet har sikkert ikke gerne set et borgerligt Med­ lem i sin Midte, og helt nye Forslag om en Omdannelse af Forfatningen med Indførelse af regelmæssige Stænder­ møder blev kastet ind i Forhandlingerne. Men Bor­ gerne var utaalmodige, og da Aaret 1658 gik til Ende, uden at Privilegierne endnu var komne, meldte de sig atter hos Regeringen med et Andragende. D. 4. Jan. 1659 indsendte Magistraten i Forening

*) Kbhvns. Dipl. 1, 699. 2) Fridericia S. 403.