HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
30
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
Brandvagterne i Frue Kirkes Taarn maatte uophørlig melde om, at de gloende Kugler havde tændt snart her, snart der, Levnedsmidlerne var ved at slippe op, Brænde næsten ikke til at opdrive, og efterhaanden som flere og flere Huse blev nedrevne eller ødelagte af Fjendens Kugler, kneb det med at skaffe Befolkningen Husly. — Da løsnedes Svenskernes Tag. Efter 3 Maaneders kvæ lende Indespærring kunde Byen atter trække Vejret. Den svenske Flaade, som under hele Belejringen havde holdt Byen indespærret fra Søsiden, blev kaldt bort fra sin Plads, og d. 29. Oktober forkyndte en voldsom Kanonade, at den havde truffet en Modstander ude i Sundet. Og da Københavns Borgere om Morgenen d. 30. Oktober spejdede fra Voldene ud mod de svenske Batterier, fandt de dem liggende tavse og øde. Alle Stillingerne var forladte i Nattens Løb, Fjenden var borte. VI. Holland og Danmark var traktatmæssig forpligtede til at yde hinanden Hjælp i Tilfælde af Angreb fra Sverig. Vind og Vejr havde længe forhindret den hol landske Hjælpeflaade i at naa frem; men endelig kunde den d. 29. Okt. for en frisk Nordvestenvind staa ned gennem Sundet. Kronborg og Helsingborg, der nu begge var i Svenskernes Vold, viste sig ganske ude af Stand til at beherske Indløbet, — man saa, at de to Slotte ikke var andet end to Bussemænd til at skræmme Handelsskibe med, siger Philip Meadowe, — og den svenske Flaade, der under Wrangels egen Anførsel le verede Hollænderne en hæderfuld Kamp, fonnaaede ikke at stanse dem. Endnu samme Dags Aften naaede de forreste af Hollændernes Skibe København, og Sven skerne forlod da deres Stilling og trak sig tilbage til Hovedkvarteret ved Brønshøj.
Made with FlippingBook