HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

2 9

Vestergade til nord for Set. Peder Stræde, som havde lidt mest ved Svenskens Beskydning. Det var forgæves, at Synsmændene gik i Forbøn for dem: »Alle forskrevne Huse bevaanes«, skriver de; »end- dog en Del deraf er meget forskudt paa Tag, Spær og Lægter, saa kan de dog alle staa og bevaanes, Ejer­ manden til Fordel. Og synes betænkelig og hel Sam­ vittigheds Værk, de fattige Folk, som der udi bor, imod den kolde Vinter at gøre husvilde, eftersom Forstaden er ganske ruineret, og er faa eller ingen Huse at be­ komme for Leje, mens mest dobbelt besat af fattige Folk.« Men det hjalp intet. Saasnart Vurderingen var indkommen, udfærdigedes Befaling til Fæstningens Kom­ mandan t Hans Schack, »at du, saa snart muligt er, lader a fb ild e de vurderede Huse og Vaaninger næst inden ved Voldene imellem Vester Port og Helmers Skanse, efter at de Folk, som udi dennem bor, der af er udflyttet«. Det var 59 Huse, som denne Gang blev ofrede, mange andre fulgte senere efter. Under alt dette laa Svenskerne tæt foran Byen og beskød den Nat og Dag. Løbegrave førtes frem mod Vestervold mellem Set. Jørgens Sø og Ivallebodstrand, og fra Batterier inden for Søen, omtrent paa den nu ­ værende Jernbanestations Grund, blev Vestfronten be­ skudt saa stærkt, at dens mest udsatte Punkt, Helmers Skanse, tilsidst var ude af Stand til at besvare Ilden. Ved det ene Udfald efter det andet søgte Byen at skaffe sig Luft; men det var altid kun en kortvarig Lindring, der købtes ved de blodige Kampe i Løbegravene. Den 27. August begyndte Svenskerne at skyde med gloende Kugler, men især fra den 18. September, da de store Kanoner fra det erobrede Kronborg var bragte i Stil­ ling, tog Bombardementet til i Voldsomhed. Den uaf­ ladelige Beskydning paa nært Hold varede derefter i 40 Døgn. Disse Uger var Belejringens haardeste Tid.