HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

298

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

terne. Tingsvidnet har godtgjort Rothenborgs Drukken­ skab og hans uanstændige og mistænkelige Forhold til Bygoms Kone, som langt ud paa Natten har opholdt sig paa hans Værelser, og baade paa Trappen og andre Steder har de kysset hinanden, puttet Maden i h inan­ dens Mund og deslige; et Vidne har truffet Præsten og Konen tilsammen. Efter denne Overhaling skulde man have troet, at Rothenborg havde faaet sin Afsked? Nej, tro ikke det! Eller at han i det mindste havde faaet en Mundkurv paa? Heller ikke. Han blev ved med sine Skriverier, og det ser ud, som om Regeringen ha r fæstet mere Lid til hans Beskyldninger mod Barmeyer end Magistraten. I Maj 1752 meddelte han efter kgl. Befaling, at Barmeyer havde slaaet ham og revet hans Slobrok itu, da han en Aften vilde besøge Arrestanterne for at tale med dem om Guds Ord, og da han vilde se til en syg Arrestant, blev han lukket inde, og Barmeyer havde »i største Drukkenskabs Vrede og Galenskab« overfuset ham og slukket Lyset. Samtidig beskyldte han Barmeyer og Kone for at gøre Allarm i Kirken, ja de sagde endog til en dødsdømt Delinkventinde, at han ikke forstod at berede hende til Døden, og at de nok skulde se at skaffe hende en anden Præst; han kunde desuden ikke komme til at præparere hende, da hun var sat ned i det mørke Hul. Om Gram, med hvem han stadig laa i Krig1), fortalte han, at han af nogle gamle Brædder, 9 I Sept. 1752 (Rpr.) lod Gram Magistraten vide, at Præsten ikke vilde kommunicere ham, før der var lyst fra Prædikestolen, men det vilde give Anledning til stort Indløb, navnlig for at faa Delinkventerne at se, og det vilde betage ham Andagten, hvorfor han bad om, at Altergangen maatte b liv e . en Søgnedag, eller at Kirken blev lukket for fremmede; men der blev svaret ham, at deri mele­ rede Magistraten sig ikke.