HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
296
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
Grovhed imod ham og det ugudelige Liv i Arresthuset; der holdtes Værtshus baade for Arrestanter og for Folk fra Byen, og der var Spillebule, især var Grams Kam mer et Tilhold for Spillefuglene; Arrestanterne, især Gram og en Student Endorf, overfaldt ham, naar han formanede dem at føre et bedre Levned; han kunde ikke forrette sit Embede, da han ikke mere kunde lukke sig ind paa Kamrene for at passe paa, og behandledes selv som Gældsarrestant, da han ikke kunde lukke sig ud og ind af Arresthuset. I sin ovennævnte Supplik til Kongen af 3. Nov. brugte han endnu stærkere Udtryk; Barmeyer levede i Sus og Dus baade i sin egen Stue og paa Arrestantkamrene; Rothenborg stødtes og truedes med Ørefigen; Arrestanterne arbejdede i Arresten for at faa Penge til deres Fylderi, og de havde mere Frihed end de, der holdt dem arresterede; hans Tavle i Kirken gav ham nu næppe 2 Mk. mod 72 Rd. før! Men Barmeyer tog ogsaa til Orde og vendte Sagen om, idet han beskyldte Rothenborg for at føre et for argeligt og for en Præst uanstændigt Levned, og i Okt. 1751 beordrede Magistraten Underfogden at optage el Tingsvidne for at faa de gensidige Beskyldninger under søgte. Medens Sagen stod paa, vedblev Rothenborg med sine Skriverier og indsendte i Slutningen af Nov. en ny Supplik til Kongen, men Magistraten bad om at maatte vente med at besvare Præstens Klager, indtil Tingsvidnet var taget. Hvor stærkt Rothenborg var optaget af Sagen, faar man at vide, da Brodermorderen Anders Truelsen gennem Barmeyer i Nov. 1751 klagede over, at Præsten ikke vilde komme til ham, og naar han en enkelt Gang kom, talte han ikke om andet end, hvad der var passeret1). *) Samme Brodermorder havde alt i Aug. beklaget sig ovér, at han ingen Præst havde, da Rothenborg var rejst paa Landet, og den Student, der vikarierede for ham, Johan Christian Sigfred Sanøe,
Made with FlippingBook