HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

295

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

naar man blol vilde affinde sig med Studenten og give ham Hjælp til Delinkventernes Præparation. Barmeyer fik da Lov til at lade andre Folk komme ind i Kirken, »dog at han selv svarer dertil og ingen af Arrestanterne echaperer«. Men Skillerummet blev genopsat, og de 63 Rd., det kostede, blev fradraget i Præstens Løn, og da han spurgte, om det virkelig var Meningen, tilmed da han selv kunde have ladet det gøre for 10 Rd. af de gamle Materialer, der var overladt ham, var Magistraten ubøjelig, men tilføjede, vistnok som et Slags Plaster, at Menigheden ikke bar Nag til ham for hans Person, men kun for hans Opførsel. Efter en ny frugtesløs Henvendelse med Bøn om Tilgivelse for »Bassessen« og Løfte om aldrig mere at foretage sig noget paa egen Haand gik han 3. Nov. 1751 (Rpr.) lige til Kongen med sin Klage over, at hans Løn forholdtes ham for at have gjort noget, som van aldeles nødven­ digt, og bad om, at det maatte blive paakendt ved Generalkirkeinspektionskollegiet, »om det er tilladt, at et Lokum staar ved Guds Alter«. Til Barmeyer havde han lige fra første Færd ikke noget godt Øje, dels fordi han havde fortrængt hans Veninde, dels fordi han straks havde faaet Laasene i Arresthuset forandrede, saa at Præsten kun havde Nøgle til sin egen Lejlighed. Fjendskabet begyndte med, at Rollienborg i Aug. 1751 nægtede Barmeyer og Hustru at gaa til Alters i Frue Kirke, da de skulde holde sig til ham som deres rette Sjælesørger, men heri fik han ikke Medhold af Magistraten, »da Barmeyer ikke kunde have den sande Nytte af at lade sig betjene af en Præst, han ikke havde Tillid til«1). Saa indsendte Rollienborg to Maaneder efter en Klage over Barmeyers og Hustrus

*) Se om denne Sag Kbr. 18. Aug. 1751 (Nr. 147) Provst Blochs Indlæg.