HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

263

Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

lløjte den sidste Rest af Idyl bort fra Frederik I II ’s gamle Fæstning. Endnu er dette dog ikke lykkedes; endnu grønnes Aar for Aar Voldens gamle smukke Træer, selv om en enkelt af Veteranerne en stormfuld Vinternat lægger sig træt til Hvile ned ad den Skraaning, i hvis Muld dens Rødder filtrer sig i et vildsomt Net, og endnu fylder Violerne i Foraarstiden Luften ined deres Vellugt, lige­ som dengang da hele Kompagnier blev udkommanderede for at plukke dem til de kongelige Gemakker. Fra Svane­ reden mellem de svajende Siv sendes der troligt Aar for Aar et nyt Kuld ud i Verden; i Rusk og i Hæk kvidrer Tusinder af Smaafugle, medens Solsorten dominerer det hele med sin Fløjtesolo; men naar Skyggerne bliver lange og Mørket falder paa, melder Uglen sig med sit varslende Skrig og minder det elskende Par, der har valgt Voldens Spaserestier til sit Stævnemøde, om at det er Tid at skilles. Endnu ha r Kastellet som sagt sine Arrester, og endnu har disse Arrester deres skiftende Reboere, men for den unge Soldat, der i et letsindigt Øjeblik begaar en Handling, der bringer ham i Rerøring med disse Arrester, er det en Trøst, at han, hvor længe Straffen end varer, med Sikkerhed kender den Dag og Time, da Døren atter skal aabnes for ham. Selv om han er en Straffefange, for hvis Dør der er sat Vagt for at hindre ham i at søge Friheden paa egen Haand, saa ved han, at hvad enten det er Dag eller Nat, saa koster det ham kun et Tryk paa den elektriske Knap for at tilkalde Hjælp, om dette skulde være nødvendigt. I Modsætning til den Uensartetlied og Utilstrække­ lighed, der i Fortidens Arrester gjorde sig gældende selv overfor det allernødtørftigste Bohave, og den Urenlighed, hvori disse Arrester befandt sig ved aarevis at afgive