HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

264

Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

Plads for en og samme Arrestant1), virker det nu næ­ sten velgørende at træde ind i en af Arresterne derude. Gulvet er hvidskuret, Luften er ren og frisk, og selv om Bohavet selvfølgelig er afpasset efter Stedets Alvor, saa mangler der dog intet af det nødvendigste. I Væggen er indmuret et Bord og en Stol, der findes et Vandkrus og en Bibel, Kakkelovn og Seng, og denne sidste, der forøvrigt er slaaet sammen og laaset 0111 Dagen, er ikke daarligere end den, Soldaten kender fra Kasernen. Hver Nyankommen faar sine rene Lagener, og til sit Morgen­ toilette har hver Arrestant sit eget Haandklæde. Gennem den paa Døren anbragte lille Lem rækkes hans Mad ham næsten paa Slaget, hvad enten den nu bestaar af 2 Better fra »Tutten« ellerfor nogle faa Dage er indskrænket til et Par Skiver Bugbrød og en Haandfuld Salt; og med hans Lønning holdes der et saa m inutiøst og samvittig­ hedsfuldt Regnskab, at mangen Soldat maatte ønske det fortsat ogsaa udenfor Arresten. Vor Tids Humanitet ha r ogsaa sat sit Præg inden­ for Fængselsmurene, hvor den har afløst henfarne Aar- liundreders Vilkaarlighed og Brutalitet med en paa Lov og Dom bygget Regelbundethed, der saa samvittigheds­ fuldt, som det nu engang er givet os ufuldkomne Men­ nesker, afpasser det rette Forhold mellem Brøde og Straf. J) Arresterne er næppe heller blevet rensede, fordi en ny Be­ boer rykkede ind, og betegnende er det, naar Leonora Ulfeldt i sit »Jammers-Minde« fortæller, at bun først 3 Aar efter sin Fængsling opdagede, at Gulvet i hendes Fængsel var af Sten og ikke af Ler, som bun havde troet. Den Kvinde, der var hos hende, tog sig en Dag for at gøre rent hos hende, og Leonora fortæller herom: »Den Mængde, der var af Skarn, er utrolig. Den var sanket i mange Aar, thi det havde været et Misdæders Fængsel, og derinde havde de paa Gulvet gjort deres Behov. Hun lagde den Uhumskhed op i et Hjørne, og var des Mangfoldighed saa stor som et stort Bondelæs«.