HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

262

Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

selv om han fik Fugtel foran Kompagniets Fron t eller i broderlig Forening med Mandskabet blev sluttet krum eller maatte staa bundet til Pælen, og denne Haard- hudethed i Forbindelse med et passende Kvantum Raa- hed og et fuldstændigt Ukendskab til Begrebet Med­ lidenhed gjorde ham derfor fortrinlig egnet til at udfylde den Rolle som Despot-Barbar en miniature, Stillingen som Arrestforvarer dengang udkrævede. Tiderne skifter imidlertid paa dette Omraade som paa saa mange andre, og selv om det 20. Aarhundredes militære Arrestforvarere — for straks at gøre Springet fuldt ud — ogsaa tilhører Underofficersstanden, saa er Typen nu en ganske anden. Formelt staaende under en Officers Kommando er ban dog reelt den, i hvis Haand hele Tilsynet med og Behandlingen af Arre­ stanterne tillidsfuldt er lagt, og denne Haand tilhører nu Mænd, der kender deres Stillings Ansvar og Betyd­ ning i det moderne Samfund, og som strængt og sam­ vittighedsfuldt, men dog humant, forstaar at dele Sol og Vind lige, saaledes som Reglementet byder. Aarene, særlig de senere, er ikke gaaet sporløst hen over det gamle Kastel. Den voksende By har lagt sine Arme tættere og tættere om dets gamle Volde og Grave; og saa stærkt og knugende blev efterhaanden dette Favn ­ tag, at Udenværkerne, hvis yderste Forposter strakte sig langs nuværende Kristianiagade, Stykke for Stykke maatte vige for de høje moderne Bygninger og for Jernbanens Net af blanke Skinner. Over en Del af den opfyldte yderste Grav piler nu den elektriske Sporvogn med sin Klokkekimen og sin rastløse Fart. Om det saa er selve den gamle Hovedvold, saa har ogsaa den maattet give Plads for Frihavnens prosaiske Gittervej, hvor nu Gods­ togenes prustende og stønnende Lokomotiver forsøger at