HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

18

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

afgørende Ord. Og han nægtede sig ikke den Spydig­ hed mod de høje Herrer at minde dem om, hvorledes de havde røgtet deres Kald, den Gang de alene blev spurgte: »Enddog det var kommen Borgerskabet til Ørene«, sagde han, »at dem skulde været tillagt udi forrige Vinter, der Fjenden kom ind i Sælland, og vi havde et saadant herligt Tal Folk, der lystede og be­ gærede inderlig, de maatte gaa paa Fjenden, da skulde de være nødt til at gøre Fred og give Landene bort, fordi Borgerskabet skulde ikke være at lide paa, om der skete noget Nederlag paa vores Fo lk : Men nu vilde han forsikre Hans Mayt. om Borgerskabets T ro­ skab, at de skulde staa og gaa, vove Gods og Liv for Hans Mayt., at hver skulde se, hvad Hjerte den borger­ lige Stand udi København havde til deres Konge«. Og idet han saa vendte sig mod Borgerne, spurgte han dem i Kongens og Rigens Paahør, om de vilde holde det, han her lovede paa deres Vegne. »Da raabte de alle i li verandres Munde: Ja, Ja!« Og Kongen tog nu per­ sonlig til Orde og takkede dem alle samtlig. »Straks blev Trommerne rørte, hver Mand i Gevær og blev ført paa Volden for at tage imod Fjenden.« Fra denne Stund af var det Forbund sluttet mellem Kongemagten og Borgerskabet, som fik saa indgribende Betydning i Danmarks Historie. Rigsraadet var i Virke­ ligheden allerede nu skudt til Side, — det fik aldrig mere noget at sige i Danmark. Og Karl Gustavs Plan om at bemægtige sig Danmarks Krone var slaaet fejl. Dagen d. 9. August har været følt som en Hæders­ dag for København. Alle, fra øverste Borgmester til den nederste Borger, har forstaaet, hvad det betød, at de kaldtes til Raadslagning med Kongen, at det var deres Ja eller Nej, der skulde bestemme Rigets Skæbne. Anders Hiøring udtaler sikkert alle Borgernes Tanker,