HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

19

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

naar han til sin Beretning om Mødet føjer disse Ord af sine egne: »Den, som gav Kongen dette Raad, at han skulde tilbiude borgerlige Standen om Raad, han gjorde vise­ lig og vel. Der er de, som tør sige: Havde Hans Mayt. saaledes spurgt Københavns Indbyggere til Raads om Vinteren tilforn, der Svensken kom ind i Sælland, havde Kongen beholdt sine Lande, og Svensken skulde vel intet have roset af, at han var kommen saa nær København. Thi der var her udi Byen et Krigsfolk, som skulde saa gerne gaaet paa Svensken med uforsagt Mod som til en Dans, da var her og Folk her udi København, som vilde holdt sig som tro Undersaatter. Men da bleve de intet agtet, saa de maatte spørges om Raad.« Men hvad Anders Hiøring ikke kan fortælle os noget om, det er de Forhandlinger mellem Kongen og Rigsraadet paa den ene Side og Borgernes ledende Mænd paa den anden, som førte til Udstedelsen af Køben­ havns Privilegier den følgende Dag. Det var ikke Hans Nansens og hans Fællers Mening at bringe Ofre alene for Dynastiets Bestaaen og for Bevarelsen af Rigsraadets Magt. Der maatte gives noget for noget, — Spørgs- maalet om Privilegierne maatte nu bringes til en fast og endelig Afgørelse. Tidens Hast spejler sig i den usædvanlige Form, i hvilken denne vigtige Sag er bleven behandlet. Rigs­ raadet havde endnu liggende Magistratens og Borger­ skabets Andragende af 9. Jun i, som der ikke senere var bleven gjort noget ved. Det blev nu taget frem, og med det som Grundlag forhandledes d. 9. og 10. August. Omstændighederne tillod ikke lang Snak, og alle Kan­ celliets sædvanlige Formaliteter blev sprunget over: man skrev uden videre Resolutionerne i Randen af det origi-