HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

14

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

naar lian siger, at Karl Gustav ikke vovede at storme, fordi han havde hørt, at Borgerne i København havde faaet nye Privilegier? Hiøring havde haft god Lejlighed til at følge Be­ givenhederne paa nærmeste Hold, først som Svenskernes Fange i Hospitalet uden for Østerport, senere som inde­ sluttet i København. Straks efter Fredslutningen udgav han to Bøger med de lidt besynderlige Titler »Leyres Krantz« og »Leyres Politie«, hvori han skildrede de lo Aars mærkværdige Begivenheder. Ogsaa han tumler frem og tilbage med dette Spørgsmaal: Hvad var Karl Gustavs Mening med at lade Dagene gaa uden at an ­ gribe København? Ja saa ubegribeligt synes det ham, at Svensken ikke tog Byen straks, at han end ikke kan frigøre sig for den Tanke, at det slet ikke ha r været Karl Gustavs Ønske, at Byen skulde erobres. »Efter saadan Adgang spørges, om det var Svenskens fulde Vilje, Sind og Forsæt, at han vilde bemægtiget sig København«, skriver han et Steds. Vi kender jo ganske vist ikke »Svenskens særdeles eget Hjertes Tanker«, fortsætter han ; men han mener dog, ud fra de senere Begivenheder, at burde afvise denne Forklaring: »Havde det ikke været hans fulde Vilje og Forsæt, havde han vel agtet saa mangen Karls, mangen Herres og mangen brav Kavallerers Blod højere, end føre det an til at ud­ gydes og spildes udi Københavns Grave og paa den vide aabne Mark, ikke nogle faa, men nogle Hundrede, ja nogle Tusinde Menneskers Blod, ja saa stor en Hob og Mængde i Hundredetal, der laa for den klare Sol.« Et andet Sted ha r Hiøring da ogsaa en helt anden Forklaring paa Karl Gustavs Tøven, — den at Bygtet om Borgernes nye Privilegier allerede var kommet til hans Øren: »Thi der ikke en, men nogle gav Kongen af Sverig det Raad, han skulde straks angribe Køben­ havn, lagde han dem det for: Dersom Borgerne haver