HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

13

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

ningen; han var gaaet over Graven foran Østervold og havde med et Par Ledsagere endog været oppe paa selve Volden mellem Østerport og Stranden, — vanske­ ligere var det ikke! Ryttergeneralerne Forbus og Clas Thott støttede Dahlberg i Krigsraadet, og den alminde­ lige Stemning i Hæren var for at angribe straks. Men Wrangel og andre høje Officerer var imod Stormen, og Karl Gustav, der skulde tage den afgørende Beslutning, kunde ikke bestemme sig. Han var ikke længer den, som han plejede, — Manden, der vidste, hvad han vilde, Herskeren af Gavn som af Navn, Chefen, der befalede over sine undergivne og ikke spurgte om deres Raad. Men nu var det, som om Bevidstheden om hans hele troløse Færd havde lammet hans Vilje. Nu trængte han netop til Raad og Vejledning, og medens den ene raadede et, og den anden det modsatte, gik Tiden ube­ nyttet hen, og de kostbare Øjeblikke slap ham af Hænderne. Gang efter Gang ha r Historien senere spurgt: Hvor­ for førte ikke Karl Gustav sin Plan igennem og tog København med stormende Haand, medens det endnu kunde gøres? Var det Wrangels Holdning — paavirket maaske af Hannibal Sehested eller af Skinsygen mod Erik Dahlberg —, der bestemte ham? Har Terlon Ret, naar han, selvglad og pralende som altid, tillægger sig Æren for at have frelst København?1) Eller har Præsten ved Vartov, Anders Matthiesen Hiøring, truffet det rette, *) »Jeg tror«, skriver Terlon, »at jeg har contribueret noget, endskønt uden at vide det, til Københavns Frelse, ved det at jeg havde sagt til Kongen af Sverig, at han kendte ikke denne By, og at der var flere derinde til at forsvare den, end han havde udenfor til at angribe den. Han holdt det da ikke raadeligt at løbe Storm ior ikke at miste de faa Tropper, han havde, som beløb sig ikke uden til 9 eller 10 Tusinde Mand«. (Terlons Historiske Mærkværdigheder oversat af A. S. Dellgast, I, 173, 175).