HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
15
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
faaet saadanne Privilegier, tvivler vi ej paa, at de jo staar en Pust ud; gik det os da an, var det godt, men bliver vi aislagen, og vi liaver ingen at sekundere os i Nærværelsen, giver det dem Mod og os Forskrækkelse.« Hvis den Forklaring er rigtig, da havde Kong Frederik III ved et lykkeligt Greb i rette Øjeblik fundet det Middel, der skulde til for at vende Lykken, — det Trylleord, der kunde lamslaa den uimodstaaelige svenske Heltekonge og hans tapre Hær og gøre de svage og for sagte Danske modige som Løver. Thi d e t var rigtigt: København havde faaet nye Privilegier. IV. Tidlig om Morgenen d. 8. August naaede det første Rygte om Svenskernes Landgang København. Det var en Søndag. Da Folk kom fra Højmesse, var Budskabet allerede spredt over hele Byen. Det var ikke tvivlsomt for nogen, hvad Svenskernes Hensigt var. Om tre Dage senest vilde man have dem foran København. Da skete der noget mærkeligt. Denne By, denne Regering, som et halvt Aar før havde skælvet for de samme Fjender og som dengang havde betalt en hvilken- somhelst Pris for at købe dem bort, denne By tog det nu som en selvfølgelig Sag, at her skulde der kæmpes. — Dog, det var heller ikke ganske den samme By, Svenskerne mødte i August, som den, de havde for handlet med i Februar. Dengang var det Adel og Rigs- raad, der repræsenterede de danske; nu var det Kongen og Borgerne. Den første Røst, der talte paa Byens og Landets Vegne, var Kong Frederik III.s. Endnu i Løbet af Søndagen udiærdigedes Kongebreve om at lade hugge Palisader og spanske Ryttere til Fæstningens Fornøden
Made with FlippingBook