HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

12

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

kede den i Forvejen næsten vaabenløse Modstander yderligere. Straks ved Landstigningen hørte Karl Gustav godt Nyt. Den unge Generalkvartermester Erik Dahlberg, der var indviet i lians Planer, og som havde været i København for at spejde, mødte ham i Korsør. Han fortalte, at København var saa godt som forsvarsløs: Gravene var paa flere Steder helt tørre, Voldene for­ faldne eller kun halvt færdige og saa godt som uden Skyts. Et Par Kompagnier Fodfolk og 400 Ryttere var alt det Militær, der fandtes i Byen. Hovedstaden vilde sikkert overgive sig uden Modstand. Den 10. Aug. kunde Karl Gustav i Ringsted haanlig afvise et Par danske Underhandlere, der fra den truede Hovedstad i Skynding var sendt ud imod ham. Og d. 11. om Formiddagen opmarscherede hans Hær i Slag­ orden paa Valby Bakke. Paa Rødovre Mark holdt han selv til Hest, medens hans berømte Hærførere og hans sejrvante Krigere defilerede forbi. Men hans Mine var mørk, hans Sind uroligt; thi just nu havde han mod­ taget det første daarlige Varsel: Rundt om København stod Forstæderne i Brand, og den By, hvis Dom han allerede havde fældet, laa skjult bag tykke Røgskyer. Da anede maaske Karl Gustav, at foran denne By skulde hans Sejrsbane afsluttes; thi det var ikke saaledes, han havde tænkt sig det første Blik ind over Danmarks Hovedstad. »Nu sværger jeg dyrt, at vi faar Modstand«, var de Ord, der slap over hans Læber. — — Urolig og fyldt af Tvivl sad Karl Gustav i sit Telt og plejede Raad med sine betroede Mænd. Erik Dahl­ berg gentog sin Skildring af Fæstningsværkernes elendige Tilstand, ja han tilbød at ville sætte sig paa en Vogn og køre over Grave og Volde ind i Byen i Spidsen for den første Stormkolonne. Ogsaa Oberst Hauser havde, skjult af Nattens Mørke, været helt inde under Fæst