HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

Belejringen 1(558—(50 og Københavns Privilegier.

7

faar Eneret til al Handel med Udlandet, og de andre Købstæder, Helsingør alene undtaget, henvises til at hente deres Forsyning i København. Dernæst forlanges Fritagelse for den tvungne Ind­ kvartering og Underholdning af Hofsinder, Officerer og Soldater, hvormed Byen hidtil, som Residensstad og Fæstning havde været bebyrdet. Udgifterne hertil burde rettelig bæres af Kronen eller afholdes af de vedkom­ mendes egen Sold, siger Borgerne; »thi ingen gør hans Kgl. Majt. nogen Tjeneste uden Pension og Aflæg«. Skulde Fejdetid eller andre Omstændigheder nødvendig­ gøre Indkvartering hos Borgerne, bør disse have Betaling for deres Udlæg. En stor Del af Andragendets Paragraffer drejer sig om det ene Krav, som de allerede havde rørt ved i 1650: Afskaffelse af den herskende Ulighed. Det var jo Standsadskillelsens og Særrettighedernes Tid, og det er i Virkeligheden en hel Samfundsomvæltning, der kræves, naar Borgerne nu i Stedet for den gamle Til­ stand vil sætte almindelig Lighed i Byrder og Rettig­ heder, — i det mindste inden for Københavns Om- raade. Naar Skatter paalægges, skal »alle og enhver al' hvad Stand og Kondition de være kan, enhver efter Middel og Formue procento kontribuere, saa den ene Stand ikke mere end den anden skal besværes.« Told og Accise skal »den ene give lige med den anden og ingen derfor forskaanes«. Ligeledes bør ingen, af hvad Stand og Kondition han end er, være fritaget for at deltage i Stadens Vagthold; og alle Københavns Ind­ byggere bør i Byens Sager svare for det samme Byting og for Borgmestre og Raad. Og naar Byens Borgerskab erhverver sig Landgods eller Bøndergaarde, bør de ogsaa have Ret til at besidde det med lige Frihed, som de adelige Ejermænd forhen har haft. I dette stærke Krav om L ig h e d , som jo direkte