HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

8

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

var rettet mod den priviligerede Stand, ligger allerede et stærkt politisk Momemt. Men kraftigere kommer dette frem i en Fordring om, at nogle af Magistratens Medlemmer og Borgerskabets Ældste maatte kaldes til Forhandling med Rigets Raad, naar der skulde gøres Forandringer med Told og Accise eller andet, som ved­ rørte Kommercien og Handelen. Endvidere foreslaas Oprettelsen af et By r a a d paa 24 eller 30 Mænd, som med Borgmestre og Raad kunde overveje Menighedens Nødtørft og derom handle og slutte. Og endelig peges paa en "vis Rigsumiddelbarlied for Hovedstaden i Kravet om, at Borgmestre og Raad »personligen selver« maatte foredrage deres og Byens Anliggender for Kongelig Ma­ jestæt. Til disse store Krav føjedes saa Ønsket om en Del »gavnlige og gode Anordninger«, som mest havde Be­ tydning i Øjeblikket: Kristianshavn burde forenes med København, Havnen forbedres, Tolden nedsættes paa adskillige Varer, Borgere, som havde laant Kronen Penge, burde hjælpes til at faa dem igen, og Staden skulde have Erstatning for det af dens Markjord, som var udlagt til Fæstningsværker1). Borgerne h a r vidst, hvad de vilde. I dette første Udkast til Københavns Privilegier findes i Virkeligheden nævnt alt det, som Byen senere opnaaede; det var disse samme Krav, som alle Forhandlinger siden hen kred­ sede om. Blandt Underskriverne lindes de fleste af de Mænd, der — næst Magistratens Medlemmer — betød noget i København. Vi træffer adskillige af de borgerlige Fø­ rere, der senere stod som Befalingsmænd paa Hoved­ stadens Volde, da Svenskerne stormede, saaledes Stads- hauptmanden Frederik Thuresen og Borgerkaptejnerne

*) Kbhvns. Dipi. I, 683.