HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

6

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

Senere hen, da Besindelsen var vendt tilbage, og enhver søgte at vælte Skylden fra sig selv over paa en anden, blev der ogsaa sagt, at Københavns Borgerskab ikke havde været at stole paa, og derfor havde de sty­ rende ikke turdet lade det komme til Kamp. Borgmester Hans Nansen greb et stort og betydningsfuldt Øjeblik til at drive denne Beskyldning tilbage ; og Københavns Borgere fik Lejlighed til at vise, at naar der kaldtes paa dem paa den rette Maade, manglede de hverken Kam­ pens Mod eller den Offervillighed, som holder ud gen­ nem lange og trange Tider. II. Fjenden drog bort; men København glemte ikke derfor det Løfte, som Kongen havde givet i en farlig Stund. Da der var gaaet et Par Maaneder, uden at man havde hørt noget til de bebudede nye Privilegier, tog Borgerne sig for selv at minde Kongen og Rigsraadet om dem. I Maj 1658 blev der afholdt et stort Møde af Byens indflvdelsesrigeste Mænd, og her satte 66 »for­ nemme Borgere« deres Navne under et Andragende, som vel var stilet til Borgmestre og Raad, men med udtrykkelig Anmodning om, at det maatte blive be­ fordret videre til Kongen. De 66 Underskrivere fremlægger heri et helt kom­ munalt og politisk Program, affattet i 20 Paragraffer. I Indledningen henfører de selv deres Ønsker til tre for­ skellige Grupper: »En Del bestaaende udi kontinuerlige Privilegiers Bevilling, en Del udi Besværings Lindring og Afskaffelse og en Del udi gavnlige og gode Anord­ ningers Stiftelse.« Blandt de bestandige Privilegier, som Borgerne ønsker, nævnes først, at København maa gøres til en Stapelplads for Sælland og Møen, saa at Hovedstaden