HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

4

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

over Ende. Frederiksodde faldt, og i de sidste Uger af Aaret 1657 begyndte den stærke Frost, der snart lagde Bælterne til. Den 30. Janu a r 1658 gik den svenske Konge over Isen fra Jylland til Fyn. Saa snart Bud­ skabet herom kom til København, vidste man, hvad der forestod: Skulde der nu i det hele taget kæmpes, maatte det blive foran Hovedstadens Volde. I nogle Dage saa det ogsaa ud til, at de styrende vilde vove en Kamp. Fra den 1. Febr. og fremefter samledes uafladelig Tropper i København fra Øerne og Skaane. Nyt Mand­ skab blev udskrevet, Studenterne opfordredes til frivillig Deltagelse i Forsvaret, en Del af Skovshoved Skov blev fældet til Stadens Forsyning, Ordre var givet til Fo r­ stædernes Afbrydelse, saa snart Fjenden nærmede sig, og — der blev givet Borgerskabet i København Løfte om nye Privilegier. Allerede den 2. Febr. var Borgernes ledende Mænd opkaldte paa Slottet til Forhandling med Kongen og Bigsraadet. Bigens Hovmester Joachim Gersdorff lovede her, paa Begeringens Vegne og i Kongens egen Nær­ værelse, at Staden skulde faa sine Privilegier saaledes forbedrede, »naar Gud giver bedre Tilstand, saa I skal have Aarsag os at takke, og I selv deraf kan have Ære og andre Eksempel«. En Uge senere, d. 9. Febr., blev det samme Løfte givet skriftligt, under Kongens Haand og Segl. Alle disse Foranstaltninger ligner ganske dem, der et halvt Aar senere blev trufne i den næste Krig. Men een stor Forskel var der mellem Februar og August: Den faste Beslutning om at gøre Alvor af det manglede. Det var alligevel ikke Meningen, at man vilde lade det komme til det yderste. Ligesom Løftet om Privilegierne var holdt i den største Almindelighed og ikke gav be­ stemt Tilsagn om nogetsomhelst, saaledes blev ogsaa Forsvarsforanstaltningerne væsentlig staaende paa Pa