HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

3

Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.

Dette skete i 1650. Inden ti Aar var gaaet, skulde Borgerne faa Lejlighed til i Gerningen at vise, at de stod ved deres Ord. Borgerskabets uventede Optræden gjorde et stærkt Indtryk paa de adelige Herrer i Rigsraadet. Det var som om de anede, at dette Vindstød kun var Forløberen for en Storm, der kunde rive dem selv over Ende. Christen Skeel skriver ængsteligt i sin Dagbog, at »denne deres Action haver vidt Udseende og kunde regnes til en Meutination, idet de ved Forsamlinger og Stemplinger med haarde og ubekvemme Ord skriver imod det, Kgl. Majt. med samtlige Rigens Raad dekreterer og forordner, og griber de andre Stænder og Kgl. Majts. Tjenere an«. Men, føjer han til, man faar i disse Tider at temporisere og ikke med Haardhed, men med største Lemfældighed se at faa dem paa andre T ank e r1). Det endte med, at de to øverste Borgmestre blev opkaldte for Kongen og paa samtliges Vegne modtog en Irettesættelse for deres usømmelige Skrivemaade. Men det Krav, som de havde rejst: lige Skattepligt for alle Stænder, frafaldt de ikke. Det laa og groede i Gemytterne, indtil det kunde blive stærkt nok til at slaa igennem. Saa kom den letsindige Krig 1657. Begyndt under Vaklen og Tvivl, slet forberedt og planløst ført bragte den i Løbet af nogle Maaneder Danmark til Under­ gangens Rand. Kongen og Rigsraadet havde troet, at Øjeblikket var gunstigt til et Angreb paa Sverig, medens dets Konge og Hær var beskæftiget inde i Polen. Be­ givenhederne viste snart, at de havde taget fejl baade af deres egen og af deres Modstanders Styrke. Forsvaret paa Danmarks Sydgrænse var hurtig kastet

2) Danske Magazin 3, IV, 63.

1*