HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

96

Koleraen i København 1853.

lig gav han dog efter, og glad var jeg. Nu er jeg her og har det godt. Jeg vaager om Natten og sover om Dagen, det sidste bedre end det første. Jeg er ube­ skrivelig skamfuld over den Venlighed, alle Mennesker her viser mig. Jeg er bestandig saa angst for at gøre mere Ulejlighed end Nytte. Om det saa er Kokkepigen, saa spørger hun mig hver Dag, hvad jeg vil have til Middag.« Da der ikke længer var noget for hende at gøre paa Hospitalet, listede hun en Aftenstund lige saa stille bort derfra, som hun var kommen, efter at have givet de Rejsepenge, hendes Broder havde sendt hende, som Drikkepenge til Personalet1). 5 Uger rasede Sygdommen i Hospitalet. 467, mel­ lem Halvdelen og Tredjedelen, af Lemmerne angrebes. Desuden indlagdes 149 Patienter andensteds f r a : fra Sygeafdelingen, fra Fattigvæsenets andre Stiftelser. Del var bagefter saa godt som umuligt at gøre Rede for Virkningerne af Behandlingsmaaden. De forandredes og modarbejdedes af de slette hygiejniske Tilstande i Almindelighed og af den Infektion, Stuer og Senge var gennemtrængt af. »Jeg tror ikke,« hedder det i Beret­ ningen, »at man viger fra Sandheden, naar man paa- staar, at Virkningen af vore Medikamenter under disse ulykkelige Forhold har været lig Nul.« Dødeligheden steg til over 40 om Dagen. Saa aftog Sygdommen; men da var af de angrebne Hospitalslemmer 415 eller 88,8 pCt. døde og 123 af de andre indlagte. Af An­ staltens Lemmer var noget mere end de to Tredjedele over 60 Aar, men af de døde tre Fjerdedele. Kosten gjorde vel sit: den var ens for alle og h a r derfor næppe passet for alle disse allerede af deres tidligere Liv undergravede Mennesker, — selv om Æ rter og Kaal under Epidemien blev afløst af Bankebygsuppe, Flæsk

J) Margrethe Fibiger: Et Kvindeliv. S. 7(i f.