HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

Koleraen i København 1853. 97 af Oksekød, og Grød var bleven en endnu hyppigere Ret end før. Visse af Bygningerne omgaves af ildelugtende Pri- veter, Skarnkasser og Kloaker: ved Økonomibygningen var der en stor Slamkiste, dannet af Spildevandet fra Badet, der netop, mens Koleraen stod paa, ofte udsendte en gennemtrængende Peststank. Dunsterne fra disse Anlæg, blandede med Lugten af Svinetønder, Ivaal og branket Smør fra Køkkenet, gav tilsammen en Luft, der sikkert ogsaa var en virksom Sygdomsaarsag, mentes der — i alt Fald døde baade Ivøkkenj om fruen og mange af Vaskerpigerne. Blandingen af Lemmestiftelse og Sygeliospital an- toges at have gjort sit til at forøge Ulykken, men mest af alt Overfyldningen med Mennesker. 300 var det Antal, Lemmeafdelingen efter Hygiejnens billigste Krav skulde kunne optage, men der var jo omtrent 900 mere, altsaa 4 Gange saa mange. »Ingen retskaffen Mand kan bære Ansvaret for en Økonomi, hvis Resultat han véd er en Forøgelse af Dødelisterne,« det er Engelsteds sidste Ord i hans Meddelelser. Der blev da ogsaa endnu samme Aar, 9. Dcb., af Indenrigsministeriet, oprindelig efter Initiativ af Lægen L. I. Brandes, nedsat en Kom­ mission, der skulde undersøge, hvorvidt Almindeligt Hospital i København paa Grund af forhaandenværende Mangler ved dets Indretning maatte trænge til en Om­ organisation, og eventuelt fremsætte Forslag derom. Kommunehospitalet ved Østerfarimagsgade, som 10 Aar efter Epidemien stod færdigt til at tages i Brug, blev Frugten af Kommissionens Overvejelser. Almindeligt Hospital blev fremtidig kun en Lemmestiftelse. 3. Fra den Dag Sygdommen erklæredes for epidemisk, var den overordentlige Sundhedskommission, Byens 7