HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Birgitte Vedel-Larsen

rotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. 3. Vagn Lyhne: Det hemmelige selskab, Den jyske historiker nr. 83/84, 1998. s. 163, note 4. 4. Reskript ang. en Tvangsarbeidsanstalts Ind­ retning for Odense Fattigvæsen af 11. juni 1817, §19. 5. Kommissionsarkiver: Kommissionen til un­ dersøgelse af hvorledes udgifterne ved Køben­ havns Fattigvæsen kunne nedsættes til lettel­ se for kommunen, heri: Borgmester Schåffers papirer vedr. Kommissionen 1828-31, Ks. 2, KSA; FV 65: Allerunderdanigst Beretning fra den 9.11.1822 nedsatte Kommission for de kø­ benhavnske Fattiges Beskæftigelse, heri: Papi­ rer (exerpter) vedrørende Ladegaardsindret- ningen fra ”Den forhenværende Commission for de Kjøbenhavnske Fattiges Beskiæftigelse (af 9. januar 1822), den 4de Junii 1836, Collin, Peterson, Mangor, Weybel, August, København 1836, s. 74. KSA. 6. Peter Henningsen: Det philadelphiske system som ovenfor anført. 7. Anders Sandøe Ørsted: Om Dødsstraffes Ret­ færdighed og Hensigtsmæssighed, Juridisk Tidsskrift, 15. bd. 1. hæfte, 1828, s. 234. 8. Ibid. s. 245f. 9. Tvangsarbejdshuset i Pustervig var inspire­ ret af det tidlige pennsylvanske fængsel, som det blev beskrevet hos Ernst Frederik Walter- storff: Det sande Forbedringshuus, eller Be­ skrivelse over Fængslet i Philadelphia, Mi­ nerva. Et Maanedsskrivt, November 1796. For yderligere oplysninger om de to fængselstyper og deres påvirkning af det danske fængselsvæ­ sen, se Peter Scharff Smith: Moralske hospita­ ler. Det moderne fængselsvæsens gennembrud 1770-1870, 2003. 10. C. N. David i Fædrelandet nr. 40, 19. juni 1833, spalte 673-674. 11. C. N. David: Om Oprettelse af Tilflugtssteder for fattige Børn, Statsoekonomisk Archiv bd. 2, 1829, s.113. 12. C. N. David: Ere vi beføiede til at anklage Civi­ lisationen for Forbrydelsernes Tilvæxt?, S tat­ soekonomisk Archiv bd. 2, 1829, s. 471. 13. C. N. David i Fædrelandet nr. 40, 19. juni 1833, Spalte 675-676; Id.: Ere vi beføiede til at ankla­ ge Civilisationen for Forbrydelsernes Tilvæxt?, Statsoekonomisk Archiv bd. 2 1829, s 488-489. 14. Kommissionen bestod af justitsråd, vicepoli- tidirektør Bræstrup (1789-1870), justitsråd og kongens foged i København H. G. Bentzen (1789-1857) samt Kock og Munter.

på, og i kancelliet sad også Ørsted og Lan­ ge og de kunne dermed sætte deres præg på det endelige forslag, der blev forelagt kongen. Kongen valgte i sidste instans at støtte begge modeller, således at et fæng­ sel af Auburnmodellen blev oprettet i Horsens, mens Vridsløselille blev et isola­ tionsfængsel af Philadelphisk type.79 Der var altså et vist personsammenfald mellem de embedsmænd, som i 1830’erne udstak retninglinierne for oprettelsen af en tvangsarbejdsanstalt for fattige på Ladegården, og som i 1840’erne deltog i forhandlingerne for eller imod isolations­ fængsling af ’’rigtige” forbrydere. Den religiøse påvirkning, man var be­ gyndt på i tvangsarbejdsanstalten, blev ført ud i sin yderste konsekvens i forbed­ ringshuset i Vridsløselille. Her ville man gennem religionen vække og forbedre det åndelige i det enkelte isolerede individ. De amerikanske fængselstyper blev ide­ almodeller, der snart efterlignedes over­ alt i Europa. I Danmark blev de oprettet i den mest ekstreme form i Vridsløselille Forbed­ ringshus, men allerede tidligere var man­ ge af ideerne faktisk blevet afprøvet på de fattige under det københavnske fat­ tigvæsen. Noter 1. En mere uddybende gennemgang af Tvangs- arbejdshuset i Pustervigs oprettelse og kor­ te levetid kan findes hos Peter Henningsen: Det philadelphiske system. Københavns Fat­ tigvæsen og tvangsarbejdshuset i Pustervig 1800-1807, Fortid og Nutid bd. 2, 2004; Fat­ tigvæsenets Tvangs Arbeidshuus i Gaarden No. 73 i Pustervig, beskrevet fra dets Opret­ telse i Aaret 1800, indtil dets Ophør i Septbr. 1807, da det brændte under Kbhns. Bombar­ dement af Henning August, Fattigvæsenets Arkiv (FV), Københavns Stadsarkiv - herefter KSA. 2. Indtrædelsen i Napoleonskrigene, statsbanke­

48