HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Arbejde, ensomhed og stra f

15. FV 1841A: Sager vedr. Ladegården 1828-1848. Forslag og Betænkning af den ved Commissio- nen 11. Decbr. 1829 nedsatte Commission for at overveie hvorvidt en Tvangsarbeidsanstalt i Kbhn. kunne organiseres, Hæfte 1, KSA. 16. Ibid., hæfte 2. 17. Ladegården lå omtrent, hvor Københavns Ra­ diohus ligger i dag, ud til Ladegårdsåen, som dengang havde sit løb over jorden (i dag løber den under Aboulevarden). For mere informa­ tion, se: Birgitte Vedel-Larsen. ”De forvildede usædelige og i højeste grad fordærvede Menne­ sker”, Historiske Meddelelser om København 2003 og Harald Jørgensen: F ra arbejdsanstalt til Forsorgshjem, 1972. 18. FV 1841A: Sager vedr. Ladegården 1828-1848. Forslag og Betænkning af den ved Commis- sionen 11. Decbr. 1829 nedsatte Commission for at overveie hvorvidt en Tvangsarbeidsan­ stalt i Kbhn. kunne organiseres, Hæfte 2 og 3, KSA. 19. Ibid., hæfte 3. 20. Danske Kancelli, 2 dept.: Bilag til Memorial af 1828. 20. Aug. (Registrant 555), Rigsarkivet - herefter RA. 21. Danske Kancelli, 2. dept.: I 23. Bilag til Memo­ rial. 1828 20. aug. (Registrant nr. 555), s. 421f.f, RA. 22. Ibid. s. 437-438. 23. Indtil 1813 havde Fattigvæsenet haft sin egen politiret og politikommission, som dømte bet­ lere og almissemodtagere, der forbrød sig mod Fattigvæsenets indre orden. Da tvangsarbejds- huset i Pustervig brændte, blev de betleridøm­ te overført til Tugt- Rasp- og Forbedringshuset og politiretten mistede derefter til dels sin be­ rettigelse. I 1813 blev Fattigvæsenets politiret ophævet, og dens virkeområde lagt ind under Hof- og Stadsretten. Dermed blev det udeluk­ kende det almindelige politis opgave at opbrin­ ge betlerne, Fr. Thaarup: Kjøbenhavns Fattig­ væsens Politieret og Politie=Kommision, Pe- nia No 16 og 17, 1813; Plakat for Kiøbenhavn, angaaende Forandring i Planen af 1ste Julii 1799 for Kiøbenhavns Fattigvæsen af 7. sep­ tember 1813. Fattigvæsenets politikommission fortsatte imidlertid med at eksistere og dømme almissemodtagere, der forbrød sig mod Fattig­ væsenets indre orden. 24. Danske Kancelli, 2. dept. I 23: Bilag til Memo­ rial. 1828 20. aug. (Registrant nr. 555), s. 439- 440, RA. 25. Ibid. s. 452.

26. Ibid. s. 448-449. 27. Reskriptet skulle gøre op med det problem, som Københavns politi havde med tyende o.lign., som ikke ville tage fast arbejde, men som heller ikke umiddelbart kunne dømmes som løsgængere. Kan de ikke selv finde arbej­ de, siges det i reskriptet, skal politiet ’’meddele dem Saadanne nærmere Anviisninger og For­ holdsregler, der sikkre det Offentlige for at de virkeligen søge lovligt Erhverv”. Fandt de ikke arbejde, skulle de betragtes som løsgængere, Collegial=Tidende 1823, s.481 og Forordnin­ ger 1823-28, 19 del. Bekiendtg. fra Politiet, 22. Aug. 1823. 28. Danske Kancelli. 2. dept.: Kancelliets Breve, 1832, nr. 3149 (samlet af nr. 3183 og 2754). Indlæg af H. G. Bentzen, RA. 29. Andreas Christian Kierulff (1782-1846) var 1820-34 Politidirektør i København og 1828- 1845 chef for hovedstadens politi og Sjællands kystpoliti. 30. FV 142A: Betænkning og Indstilling af 29.5.1832 til Kgl. Danske Kancelli om Ladega- ardens Indretning fra 1.10.1832. F ra Fattigvæ­ senets Direktion ved Overpræsident Kierulff s. 8, KSA. 31. FV 142A: Betænkning og Indstilling af 29.5.1832 til Kgl. Danske Kancelli om Ladega- ardens Indretning fra 1.10.1832. F ra Fattigvæ­ senets Direktion ved Overpræsident Kierulff s. 27-28, KSA. 32. Ibid. s. 26. 33. Ibid. s. 72-73. 36. En dårekiste var et aflukke, hvori man inde­ spærrede sindssyge. Før Ladegården blev ar­ bejdsanstalt, havde Set. Hans sindssygehospi­ tal en overgang til huse i bygningerne, inden det i 1816 flyttede til Bistrupgård ved Roskil­ de. 37. Danske Kancelli. 2. dept.: Kancelliets Breve 1832, nr. 3149 (samlet af nr. 3183 og 2754). Indlæg af H. G. Bentzen 27. juni 1832, RA. 38. Magistraten bestod af tre til fire borgmestre, som sammen med et antal rådmænd forestod byens styre i samarbejde med de 32 mænds forsamling. De 32 mænds forsamling bestod indtil 1840, hvor Borgerrepræsentationen blev oprettet. 39. Paul Christian Stemann (1764-1855), leder af Danske Kancelli 1827-1848. 40. Danske Kancelli. 2. dept.: Kancelliets Breve 34. Ibid. s. 74. 35. Ibid. s. 75.

49