HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Birgitte Vedel-Larsen

IlpSiW

Fig. 7. Tvangsfanger på gårdtur ca. 1900 (Københavns Bymuseum).

optimistiske på menneskehedens vegne. Erfaringen havde vist, at menneskehe­ dens forædling var knap så enkel en sag, som Oplysningstidens patrioter havde argumenteret for. Forestillingen om, at man via systematisk planlægning og in­ doktrinering kunne ændre menneskenes tænkemåde og skabe en direkte kanal til opnåelse af borgerlig lykke, havde lidt skibbrud. I Tvangsarbejdsanstalten på Ladegår­ den var formålet med isolationsfængs­ lingen da heller ikke længere fangens forbedring, men derimod at skabe en af­ skrækkelseseffekt, der skulle afholde de værste gemytter fra at bryde samfundets regler.

Det betød dog ikke, at forbedringstan­ ken helt var opgivet. I stedet for forbed­ ring gennem isolation skulle den indsatte nu forbedres gennem arbejde og religiøs genopdragelse. Arbejdet var allerede en fast integreret del af både fattigvæsens­ politikken og fængselsideologien, så det fastholdt man i sin eksisterende form, men i begyndelsen af 1800-tallet kom der fornyet fokus på religionen, både inden for Fattigvæsenet og på fængselsområ­ det. Igen skævede man til de amerikan­ ske fængselsmodeller, hvor religiøse tan ­ ker var en integreret del. Gennem bibel­ læsning, overværelse af gudstjenester og personlig påvirkning ved besøg af fæng­ selspræsten skulle indsatte i den Penn-

46