HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5
Birgitte Vedel-Larsen
IlpSiW
Fig. 7. Tvangsfanger på gårdtur ca. 1900 (Københavns Bymuseum).
optimistiske på menneskehedens vegne. Erfaringen havde vist, at menneskehe dens forædling var knap så enkel en sag, som Oplysningstidens patrioter havde argumenteret for. Forestillingen om, at man via systematisk planlægning og in doktrinering kunne ændre menneskenes tænkemåde og skabe en direkte kanal til opnåelse af borgerlig lykke, havde lidt skibbrud. I Tvangsarbejdsanstalten på Ladegår den var formålet med isolationsfængs lingen da heller ikke længere fangens forbedring, men derimod at skabe en af skrækkelseseffekt, der skulle afholde de værste gemytter fra at bryde samfundets regler.
Det betød dog ikke, at forbedringstan ken helt var opgivet. I stedet for forbed ring gennem isolation skulle den indsatte nu forbedres gennem arbejde og religiøs genopdragelse. Arbejdet var allerede en fast integreret del af både fattigvæsens politikken og fængselsideologien, så det fastholdt man i sin eksisterende form, men i begyndelsen af 1800-tallet kom der fornyet fokus på religionen, både inden for Fattigvæsenet og på fængselsområ det. Igen skævede man til de amerikan ske fængselsmodeller, hvor religiøse tan ker var en integreret del. Gennem bibel læsning, overværelse af gudstjenester og personlig påvirkning ved besøg af fæng selspræsten skulle indsatte i den Penn-
46
Made with FlippingBook