HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Arbejde, ensomhed og stra f

bringes til at føle, hvad Arbeidsomhed og Samqvem med andre er for Mennesket, og derved lære behørigen at skatte og benytte disse Goder, samt tillige, ved at være overladte til sig selv kunne sættes i Stand til uforstyrrede at gaae i Rette med deres Samvittighed, og anstille alvorlige Betragtninger over deres hidtil førte Van­ del og dens Følger, saa vil paa Grund her­ af ingen Meddelelse tilstædes fangerne til nogen som helst i eller udenfor Fængs­ lerne, men de skulle i Fængselstiden for­ holde dem fuldkommen tause, stille og rolige”.67 Inventaret i de ensomme fængsler be­ stod i en hængekøje med madras, et par lagener, om sommeren et sengetæppe og om vinteren to. Sengen blev taget ud om dagen, så fangen ikke blev fristet til at ligge og dovne i den, og for at han ikke skulle få unødig kontakt til omverdenen, imens sengen blev bragt ud og ind, løfte­ de man den gennem en åbning i døren, så man ikke behøvede at åbne den.68 Til at holde styr på fangerne i de en­ somme fængsler skulle Københavns po­ liti afgive en vægter, som skulle have vagt 24 timer ad gangen. Vægteren skulle blive i fængslet fra han kom, til han gik. Hvis han så sig nødsaget til at forlade an­ stalten, måtte han først ved hjælp af en klokke ringe efter afløsning fra anstal­ tens øvrige personale. Det var vægterens pligt at sørge for, at de indsatte blev holdt i fuldkommen tavshed, ensomhed og uden beskæftigelse. Imens han udførte sit ar­ bejde, skulle han være opmærksom på, at han ikke selv forårsagede uro ved f.eks. at smække med dørene, og hvis han fik hjælp af en udefrakommende, måtte de ikke tale sammen, så det kunne høres i fængslet.69 F ra de første fattige blev dømt den 12. november 183370 og til udgangen af 1834 blev 294 personer dømt til tvangs­ arbejde af Fattigvæsenets Politikommis­

sion, mens 107 blev dømt af Københavns Politiret.71 Af disse var 63 recidiver. Ho­ vedparten af de indsatte havde gjort sig skyldige i at have forladt en af Fa ttig ­ væsenets øvrige institutioner uden til­ ladelse, hvorefter de var blevet anholdt eller måske endda havde meldt sig selv. Andre havde deltaget i slagsmål eller havde været opsætsige mod personalet. Nogle af de fattige, som fik almisse i eget hjem, blev indsat i anstalten pga. hus­ spektakler. Det kunne f.eks. dreje sig om en mand, der bankede kone og børn, eller en mor, der ikke holdt sine børn til skole, eller som forsømte dem. I alt fik 12 per­ soner skærpet deres straf med ensomt fængsel.72 Det oprindelige formål med tvangs­ arbejdsanstalten blev dog ikke glemt. Således blev 56 unge under 18 år idømt tvangsarbejde i løbet af de første 14 må­ neder. De blev hovedsageligt dømt for skoleforsømmelse og for at have forladt deres plejeforældre. Af de 56 børn blev 22 dømt mere end én gang. Anstalten synes altså ikke at have haft den tiltænkte af­ skrækkende virkning.73 Videnskab og religion Da man i sin tid oprettede tvangsarbejds­ anstalten i Pustervig, var det Oplysnings­ tidens patriotiske tankegang der lå bag. Det var en forestilling om, at de indsatte via systematisk og sekulær genopdragel­ se kunne forbedres og indtræde i det bor­ gerlige samfund som gavnlige og nyttige individer, der var drivkraften. Hermed var oprettelsen af tvangsarbejdshuset i direkte tråd med tidens optimisme på menneskehedens vegne. Da man oprettede tvangs arbejdsan­ stalten på Ladegården, var disse mål­ sætninger forlængst opgivet. I 1820’erne og 1830’erne var man ikke længere så

45