HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Anmeldelser

ster, snarere om et engelsk resume af den danske tekst. Den engelsklæsende køber vil nok ofte undre sig over, at otte linier på dansk bliver til en enkelt linie på engelsk (se f. eks. s. 30). Den udenlandske køber vil nok også forbavses, når han læser resu­ méet til Tønsbergs første artikel, hvor der skrives om “a mansard roof” med en henvisning til illustra­ tionen på s. 8, der er et portræt af familien Holm­ skjold! Det er for øvrigt det eneste resumé med hen­ visning til illustrationer - et element der medvirker til fornemmelsen af, at man sidder med et ujævnt arbejde. Artiklerne er af blandet kvalitet, dog er de alle velskrevne, men flere af dem er præget af en alt for løs korrekturlæsning: der er slåfejl, gentagelser, for­ glemmelser i litteraturlisterne og sådan kan man fortsætte. Derudover har redaktionen ikke ensret­ tet noterne: nogle gange er bogtitlerne kursiveret, og kun nogle forfattere har medtaget litte ra tu rli­ ste. Det er en flot udgave af Lyngby-bogen med herli­ ge illustrationer, derfor er det en skam, at man ikke har strammet op på korrekturen af både de danske og engelske tekster. Claus Mechlenborg Undertegnede er forelsket. Så forelsket, at jeg har hængt Christian Geddes mageløse kort op på væg­ gen i m it soveværelse, siden der nu ikke er plads andetsteds, men så kan jeg også både årle og silde sende kærlige blikke til København på Frederik den 5.s tid. Det er en ren æstetisk fornøjelse, når man fra sin seng ser Oplysningstidens kongeby ’’eleveret”, altså tegnet i perspektiv, så bygningerne rejser sig en smule, det ser skævt, skrøbeligt og helt gakket ud. Måske er jeg særlig fortabt, fordi jeg som historiker har arbejdet med 1780’ernes København, læst tidens debatter, side op og side ned om Sankt Hans Hospital, kaldet ’’pesthuset” i folkemunde, om ’’Børnehuset”, forvaringsanstalten og fængslet på Christianshavns Torv, om spektakler i Garnisons­ kirken ved Skt. Annægade og så fremdeles. Radikale skribenter som N. D. Riegels og R A. Heiberg skosede hovedstadens vrangsider mod slutningen af det 18. århundrede, men blev også modsagt, så man snart ikke ved, hvem man skal stole på - og sagerne kan kun følges i bogstavernes verden. Derfor er det mageløst at stifte bekendtskab med Geddes gulnede kort, det viser blot verden set fra oven og vidner om, at fortiden har materialitet, B jø rn Westerbeek D a h l: G edd es eleverede kort over K øb en ha vn 1 7 6 1 , B erg ia fon d en 2 0 0 2 . 1 6 5 0 kr.

at den rummer en håndgribelighed, der lader sig nyde hinsides ord, bogstaver og holdninger. Sådan så byen i hvert fald ud. Det er dog ikke Geddes arbejde i ren aftapning, vi får, men en elegant blanding af gyldenbrunt for­ fald og poleret restaurering, der spiller fantastisk sammen og skaber en særlig æstetik. Så gør det mindre at oversmurt gulvlak og tidens tand har ta­ get den oprindelige farvesætning med gule, grønne, blå og røde bemalinger. Udgiverne har scannet kor­ tet digitalt og tilladt sig en frisk manipulation, der lyser op i forhold til den godt brunede original. Nye pudsigheder falbyder sig konstant i mylderet af detaljer. Tag krigshospitalets trelængede gård ved Peblingesøen, skærmet bag volde og dækningsgra­ ve, endnu et årti før byens gamle ladegård blev til den berygtede sindssygeanstalt Sankt Hans. Tiden har næsten visket huset på gårdspladsen ud, netop det hus, hvor de værste galninge var spærret inde i dårekister. At stedet var ramme om en voldsom dødelighed foruden almindelig elendighed, det for­ toner sig i kortets forsonlige patina. Men man bør ikke lade sig narre, for i 1760’erne er vi stadigvæk i de onde gamle dage. På Nytorv noterer man sig skafottet liggende som en blanding af krusedulle og splattet flue, se­ nere i samme årti blev det for usmageligt med ’’ka­ get” inden for voldene, det blev pillet ned og henlagt til en lokalitet ved Roskildevejen, hvor et par sorte streger vidner om hjul og stejler. Blikket vandrer videre. Til de sindrige geometriske haver ved den nærliggende lystgård Blågården og et lignende an­ læg ved Charlottenborg. Til den halvfærdige Frede- riksstad, der med sine rette linier står i skarp kon­ trast til den labyrintiske middelalderby. Man får et fantastisk syn for sagn. Man reddes endda. Som da jeg et sted havde skrevet, at man kunne se fra Drejers societyklub på Amagertorv og hen til Chri­ stiansborg - vel kunne man ej - for just imellem lå Lille og Store Færgestræde, som branden i 1795 omformede til Højbro Plads. Men hvordan blev kortet til? Som udløber af ma­ trikelopmålinger i 1740’erne ønskede Magistraten et generalkort og tolv mindre kvarterkort, og når netop den 27-årige holstenske konduktør Christian Gedde i 1756 blev udpeget til opgaven, skyldtes det, at hans far som chef for fortifikationskorpset var ’’projektleder”. Inspirationen kom fra et lignende kort over Paris og skulle stikkes i kobber til of­ fentliggørelse. Publikum måtte dog vente i over to århundreder på udgivelsen, for Geddes arbejde blev fanget i et spind, vævet af faderens vidtløftige idéer, Magistratens utålmodighed og almindelig bu­ reaukratisk tåge. Efter fire års arbejde afleverede Gedde det færdige kort til Danske Kancelli i 1761. Magistraten forstod ikke, hvor det var blevet af, op­ havsmanden var samtidig forsvundet til en stilling 177

Made with