HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Anmeldelser i Norge, og mens mystikken bredte sig på rådstuen sendtes kortet fra Slotsholmen til Fredericia og t il­ bage til det kongelige håndbibliotek, inden bystyret i 1771 fik fingrene i det og hængte det op på Rådhu­ set. Da var tanker om offentliggørelse lagt på hyl­ den. Sådan kan det gå. Kortet er skåret i 36 kvadratiske udsnit på hver 45 cm og leveres i en nydelig indpakning. Man får god besked om baggrund og sammenhæng i en led­ sagende pjece af rådhusbibliotekaren Bjørn Wester- beek Dahl, der før har gjort det i landkort og byhi­ storie. Udgivelsen af Christian Geddes kort er en klassisk københavner-begivenhed, og Bergiafonden skal have en stor tak for finansieringen. Morten Petersen F lem m in g Weye H a n s e n : ’’V illaen p å G am ­ m elho lm ” et h u s - og p e rs o n e rn e om k rin g det. Udg. a f A rb e jd e rn e s A n d e ls Bo ligfo r­ e n in g 2 0 0 2 , 1 2 8 s. 1 2 0 kr. (købes i villaen p å G amm elho lm ). Siden 1969 har Arbejdernes Andels Boligforenings administration haft til huse i en villa på Gammel­ holm. Står man på Knippelsbro og kigger mod nord­ vest, ses ejendommen tydeligt ved havnefronten. Arbejdernes Andels Boligforening har eksiste­ ret siden 1912, dengang under navnet Arbejdernes Boligforening. Baggrunden for oprettelsen var ”at skabe gode, sunde Boligforhold for den store, ube­ midlede Klasse”, og som det videre stod skrevet i AABs programerklæring ’’gennem Andelstanken, at paaføre den private Spekulation en Konkurrence”. Det er ikke AABs historie, Flemming Weye Han­ sen skriver om, men, som titlen fortæller, villaens historie. Weye Hansen er tidligere direktør for AAB, men i 2000 overgik han til en såkaldt seniorord­ ning, der betød, at han fik mulighed for at skrive bogen. Flemming Weye Hansen begynder sin fortælling i 1500-tallet, hvor øen Bremerholm blev omdannet til flådens skibsværft - sandsynligvis ved hjælp af skibsbyggere fra Bremen. Senere betød tabet af flå­ den i 1807 og nye skibsbygningsmetoder, at værf­ tet blev forældet til skibsbyggeri. Nyholm på den anden side af havnen (nord for Dokøen og Holmen) blev taget i brug i stedet, og for at undgå forvirring om skibsværftets geografiske placering, opstod nav­ net Gammelholm i daglig tale. I løbet af 1800-tallet steg befolkningstallet kraf­ tigt, og det blev nødvendigt at inddrage værftets tidligere område til privat bebyggelse. Hvis bygher­ rerne havde fulgt Københavns Kommunes hensigt, var Gammelholm blevet omdannet til et eksklusivt

villakvarter mellem havnefronten og Kgs. Nytorv. Men Rigsdagen satte strenge krav om udnyttelse af arealet til boliger, hvilket resulterede i, at villaen i Havnegade 29 blev den eneste på Gammelholm. Det var arkitekten Johan Daniel Herholdt og de­ korationsmaleren Georg Christian Hilker, som op­ førte og udsmykkede villaen. Begge var inspireret af italienske bygningsværker og antikke dekoratio­ ner, og villaen er i dag fredet. Herholdt og H ilker er også kendt for andre bygningsværker, bla. Univer­ sitetsbiblioteket i Fiolstræde. Der findes i bogen en række flotte fotos af villaen, biblioteket og andre re­ levante ejendomme, taget af Flemming Lamberth. Desværre blev Hilkers væg- og loftsbilleder senere overmalet, og beklageligvis blev Nationalmuseets Bevaringsafdelings projekt i 2002 om at genetab­ lere Hilkers motiver lagt i mølposen. Martin Levin købte grunden på Gammelholm i 1866. Det var et dyrt køb i forhold til andre grunde, men Levin havde råd til det, da han hørte til blandt de rigeste københavnske købmænd. I 1876 overtog grosserer Heymann Israel Druckner og senere hans søn villaen. Herefter blev husets ejer Lars Emil Bruun, og, som Weye Hansen skriver, skulle Bruun ”gå så grueligt meget igennem”, før han flyttede ind i 1900 (s. 77). Bruuns livsrejse fra handelslærling i Holbæk til succesrig smøreksportør synes at have fascineret Weye Hansen, da han dvæler længe ved købmandens livsforløb. Lars Emil Bruun blev den sidste privatperson, der boede i villaen. Hans firma overtog senere huset, og herefter var det udeluk­ kende erhvervsejendom. I 1922 flyttede De Danske Spritfabrikker ind og det var denne virksomhed, som solgte villaen til AAB i 1969. Udgivelsen af ’’Villaen på Gammelholm” marke­ rede AABs 90 års jubilæum i 2002. Søger læseren en historie om AAB, har den tidligere regnskabs­ chef Jørgen Larsen skrevet ”På vejen til bedre boli­ ger” i anledning af 75 års-jubilæet i 1987. I sin fortælling om villaen på Gammelholm kom­ mer Weye Hansen omkring det københavnske han­ delsliv og dele af byens arkitektur. Weye Hansen har yderligere set nærmere på gravstederne, der tilhører villaens forskellige ejere, og han ærgrer sig over flere af gravstedernes misvedligeholdelse. Bo­ gens kapitler krydres med små anekdoter om f.eks. skoleskibet Georg Stage, det tidligere Palads-Tea­ tret, og om hvorfor en snaps hedder en snaps. Flemming Weye Hansen skriver selv, at bogen ’’intet [har] med den højere historiske videnskab at gøre og prætenderer det ej heller, lige så lid t som den vil gøre det ud for at være udtømmende om em­ net. Den kan læses som en samling oplysninger om ’’Villaen på Gammelholm” og om de personer, der har givet huset dets pulsslag” (s.9). Og det er også sådan, bogen skal læses. Pernille GrouleffPoulsen

178