HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Anmeldelser Nu foreligger så denne antologi om Sophienholms historie - en bog med meget forskellige bidrag, som dækker stedets historie. Stadsarkivar Jeppe Tønsberg skriver kort og nøgternt om stedets tidligste historie i artiklen “Sophienholms bygherre”. Det første Sophienholm blev bygget af den skandaleombruste postdirek­ tør Theodor Holmskjold, der opkaldte landstedet efter sin hustru. Holmskjold er i Danmarkshisto­ rien mest berømt for de store underslæb, han begik imod postvæsenet, Den Kongelige Porcelænsfabrik og enkedronning Juliane Marie. Tønsberg trækker også lange linier op til nutiden, selvom det egentlig falder uden for emnet, som det præsenteres i t it ­ len. Faktisk undres man en smule over at cirka 25 pct. af artiklen handler om tiden efter Holmskjold. Og siden Tønsberg med titlen lægger op til en bio­ grafisk skildring, undres man også over, at de glim­ rende artikler om Holmskjold i de tre udgaver af Dansk Biografisk Leksikon er fraværende fra a rtik­ lens noter. Derudover findes der også breve til og fra Holmskjold (heraf er flere uudnyttede) i det Konge­ lige Bibliotek, der måske kunne have givet artiklen en ekstra dimension. Museumsinspektør Margrethe Floryan behand­ ler perioden efter Holmskjold i “Et europæisk lyst­ sted”, der gentager, at landstedet fik sit navn efter Holmskjolds hustru, og så er man da også sikker på at huske det! Floryan placerer landstedet i en stør­ re europæisk kontekst, fordi det beskrives, hvordan storkøbmanden Constantin Brun henter den fran­ ske arkitekt Jean-Jacques Ramee til Danmark for at ombygge Sophienholm i årene 1800-1805. Det er netop i den periode, at Sophienholm får sit nuvæ­ rende udseende. På interessant vis sammenligner Floryan Sophienholm med tyske landsteder. Dette bliver gjort gennem en række flotte farvefotografier. Ramees originale tegninger bliver også benyttet, hvilket absolut støtter teksten fint. Sidehenvisnin­ gerne til illustrationerne er dog alle forkerte. I bidraget “Friederike Brun på Sophienholm” be­ retter universitetslektor Karen Klitgaard Povlsen om “salonmiljøet” på landstedet. Og det gør hun rigtigt godt. Constantin Brun skabte et forum for danske kunstnere og forfattere, og fordi hun tilmed var berejst medvirkede hun stærkt til en europæisk perspektivering. Hendes indflydelse på den danske kulturhistorie bliver rig t beskrevet, men nok så væ­ sentligt går Povlsen også tæt på Friederike Brun (og til dels datteren Ida) og tegner et lille billede af dansk kønsrollehistorie og det er i høj grad derfor, at artiklen er så interessant. Musikken og salonmiljøet, som det opstod i løbet af den første trediedel af 1800-tallet, hænger ulø­ seligt sammen. “Musikken på Sophienholm” bliver behandlet af forhenværende direktør for Musikhi­ storisk Museum Mette Muller. Bidraget omhandler

igen den Friederike Brun’ske periode, og temaet for­ tjener da også denne ekstra opmærksomhed - ikke mindst fordi Friederike Brun var meget svagthø­ rende! Netop det faktum bliver der refereret til med et par sjove anekdoter. Sophienholm var arnested for en række vigtige danske komponister, først og fremmest Weyse, der i øvrigt var en af “slynglerne”, som gjorde grin med Friederike Bruns manglende hørelse. Det sidste bidrag, der knytter an til stedets te­ matiske historie, er landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons artikel om “Haverne på Sophienholm”. Perioden op til 1960’erne bliver behandlet og der bliver naturligvis lagt vægt på de elementer, der stadig kan genkendes fra de forskellige ejeres til­ tag. Artiklen er rig t illustreret med både farve- og sort/hvide fotografier, der medvirker til at forstærke forfatterens pointer - især for den læser, der ikke er velbevandret i danske parkers og havers historie. Disse fem faglige artikler bliver efterfulgt af en billedkavalkade fra familien Allers private albums fra 1929. Carl og Laura Aller erhvervede ejendom­ men i 1883 og Michael B. Aller, som er fjerde ge­ neration efter Carl Aller, giver i “Barn på Sophien­ holm” et billede af sin barndom på landstedet, hvor hele familien samledes om sommeren. Det er et erindringsværk, der giver indblik i, hvordan et barn af overklassen oplevede Sophienholm. Man hører om festerne, ritualerne og den logistik, som skulle være i orden for at holde ferie. Ind imellem bliver der plads til et par interessante kulturhisto­ riske glimt. F.eks. da det beskrives, hvordan Morten Korch dukker op for at sælge sin første roman. Og der bliver også redegjort interessant for detaljer af Aller-koncernens historie. Sophienholms nyere historie behandles af tid li­ gere borgmester Ole Harkjær og Jeppe Tønsberg, der i “Lyngby-Taarbæk Kommunes køb og ombyg­ ning af Sophienholm” redegør for kommunens be­ væggrunde til købet og planerne for ejendommen. Antologien rundes af med en gennemgang af samtlige udstillinger gennem tiderne ved Sophien­ holms udstillingsleder Benedicte Bojesen. Bogen er rig t illustreret, forsynet med engelske resuméer og navneregister. Som det også fremgår af ovenstående, er bidragene til antologien en sær blanding af faglige tekster behørigt forsynet med litteraturliste og noter, personlige erindringer, en billedkavalkade samt en opremsning af udstillinger gennem tiderne. Redaktionen har derved tydeligvis ønsket at ramme en bred målgruppe, men resulta­ tet virker af samme grund noget rodet. Ifølge pressemeddelsen har man forsynet bo­ gen med engelske resuméer og billedtekster med engelsk oversættelse af hensyn til Sophienholms gæster. Det er unægteligt en god ide, men der er ikke tale om oversættelse af de danske billedtek­

176

Made with