HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5
Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841
I de følgende år blev der oprettet ar bejdshuse i de fleste af Københavns sogne: Efter at Vor Frue Arbejdshus var blevet oprettet i 1787 blev Helliggejst Arbejdshus åbnet den 10. juni 1789, Ni colai Arbejdshus den 14. juli samme år, Trinitatis Arbejdshus den 29. juni 1790, Vor Frelsers Arbejdshus den 31. oktober 1791, Holmens Arbejdshus den 3. decem ber 1792 og endelig Garnisons Arbejds hus i december 1800.19 Først med forordningen 9. marts 1792 kom den officielle lovgivning om arbejds husene. I forordningen bestemtes det, at der skulle oprettes arbejdshuse i de sog ne, hvor de ikke allerede fandtes (hvad de jo faktisk gjorde i de fleste). Således god kendte loven primært de allerede opret tede arbejdshuse. Forordningen foreskrev, at alle der kunne, også skulle arbejde. Til gengæld skulle flid og vindskibelighed opmuntres med belønninger, og man øn skede, at de fattige skulle “concurrere til Præmiers Erholdelse”. Forordningen var endnu én i rækken af love, som skulle føre til betleriets af skaffelse. I mange samtidige beretninger fortælles det, hvordan den almindelige københavnske borger hver dag var udsat for de mange betleres tryglerier. F.eks. be sværede en borger sig i 1790 over, hvorle des det var umuligt ”at passere en Gade i Kjøbenhavn, uden at belejres af Tigge re”. Det var ’’meget ubehageligt”, ikke at ’’kunne rekreere Sindet ved den mindste Spadseretour, uden at være omgivne af disse grædende Stemmer; og tidlig og sil dig at være fulgt af dem, er meget tungt”. Betlerne kunne imidlertid gøres til ’’nyt tige Borgere i den Stat, de tilforn vare en skammelig Byrde” ved at blive engageret i et arbejdshus.20 I 1792-forordningen blev det desuden fastsat, at Fattigvæsenets fire friskoler skulle indlemmes i arbejdshusene. Fri skolerne havde fra deres oprettelse i 1772 11
skulle arbejde ude end hjemme, skete det i en mere begrænset målestok. Arbejdshusene blev i 1780’erne og 1790’erne oprettet under de allerede ek sisterende sogne- eller plejekommissio ner. Fattigvæsenets struktur var frem til 1799 udpræget decentralt og inden for deres virkeområde havde sognenes pleje kommissioner temmelig meget at skulle have sagt.16 I 1771-forordningen havde man ønsket at de fattiges arbejde skulle udføres i den fattiges eget hjem, men da det gav en række begrænsninger for hvil ken type arbejde, der kunne udføres, op stod igen tanken om centrale arbejdshuse i 1780'erne. Dette skete først i Vor Frue sogn, hvor det første af Københavns arbejdshuse i 1787 forsøgsvis blev oprettet i lejede lo kaler i Larslejstræde. Allerede samme år købte man imidlertid ejendommen.17I et pro memoria vedr. Vor Frue Plejekom mission fra 23. marts 1789 forklares bag grunden for arbejdshusets oprettelse: For det første ville man undgå at de fattige betalte andre for at gøre deres arbejde, så de i stedet kunne fortsætte deres tiggeri og lediggang. For det andet ville man und gå at de fattige erstattede den udleverede uld med uld af dårligere kvalitet eller li gefrem stjal af ulden for siden at forøge dens vægt ved at gøre den våd. Det kunne man undgå ved at lade de fattige arbejde under opsyn i et arbejdshus. Pga. dårlig belysning og mangel på tilstrækkelig op varmning, egnede de fattiges egne boliger sig heller ikke til arbejde i de kolde vin terdage. Også dette kunne et arbejdshus råde bod på, ligesom man her ville have mulighed for at lære et håndværk af an dre og mere erfarne arbejdere. Tankegan gen var, at de fattige ville forsøge at over gå hinanden i flid, hvis blot de blev sat i en situation, hvor de fik lejlighed til at konkurrere med andre om, hvem der var hurtigst.18
Made with FlippingBook