HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Peter Wessel Hansen

og for det almindeliges sande vel i stedet for at betle eller stjæle til skade for dem selv og andre. De nye tiltag i 1771-forordningen be­ stod bla. i oprettelsen af plejekommis­ sioner i ethvert af byens sogne, hvor man skulle tage sig af sine egne fattige, samt oprettelsen af en række friskoler for fat­ tige børn. Forsørgelse ved arbejde: tidlige for­ søg Udover ønsket om betleriets afskaffelse foreskrev lovene også, at de fattige skulle arbejde for deres almisse i det omfang det var muligt. Dette var egentlig en gammel tanke. Allerede i 1500-tallets fattiglovgiv­ ning taltes der om værdigt og uværdigt trængende og om tvangsarbejde for de sidste.9I Danske Lov fra 1683 bestemtes det, at alle hospitalslemmer skulle arbej­ de efter evne. Noget af fortjenesten ved deres arbejde kunne komme fattigvæse­ net til gode, men en del skulle uddeles til fattiglemmerne for at opmuntre til flid.10 Arbejdstanken var ikke alene grundfæ­ stet i loven, men havde rod i Bibelen. Paulus sagde således i sin Formaning om et arbejdsomt liv ”at den, der ikke vil ar­ bejde, skal heller ikke have føden”.1 Gennem tiderne havde der været man­ ge meninger om hvordan dette arbejde skulle udføres, og et af hovedspørgsmå­ lene var om arbejdet skulle udføres i of­ fentlige arbejdsanstalter eller i den fatti­ ges eget hjem. Allerede fra 1605 havde Christian 4. forsøgt at forene fattigarbejdet med sin merkantilistiske erhvervspolitik ved at lade arbejdsdygtige betlere producere klæde i Tugt- og Børnehuset, men kon­ gens manufaktur var ikke konkurrence­ dygtigt, og det blev aldrig en god forret­ ning.12Men det var, skulle tiden vise, en

institutionstype, der var kommet for at blive. Tanken med de tidlige indretninger var først og fremmest præget af merkantili­ stisk tankegods: Statens økonomi skulle styrkes ved større indenlandsk produkti­ on og konkurrencen fra udenlandske pro­ dukter skulle mindskes ved hjælp af told på import og monopoler eller privilegier til danske virksomheder.13Idéen med ar­ bejdsanstalterne var, at de fattige skulle arbejde for statens fremme, mens de fat­ tiges eget tarv kom i anden række, og netop herved adskilte Oplysningstidens senere arbejdsindretninger sig fra tidli­ gere tiders manufakturhuse. Heri skulle arbejdet nemlig ikke kun gavne staten, men også den fattige selv - det fælles vel og bedste, som man sagde. Trods Christian 4.s mislykkede forsøg på at spinde guld på de fattiges billige arbejdskraft forsøgte man alligevel igen i 1760’erne og 1770’erne at lave en egent­ lig produktion af finere klæde i det i 1769 oprettede Almindelig Hospital. Da Fat­ tigvæsenet selv skulle bruge klæde, men af grovere og billigere kvalitet, blev dette indkøbt ude i byen, mens Fattigvæsenets egen produktion for en del endte på lager; også denne fabriksindretning måtte opgi­ ves med tab.14Der er næppe tvivl om, at det var disse mislykkede arbejdsindret­ ninger, somman tænkte på i 1771-forord- ningen, når man bestemte at de fattige helst skulle arbejde hjemme og ikke ”udi store og vidtløftige Bygninger, uden sand Nødvendighed”.15 Arbejdshusenes oprettelse Man havde altså i slutningen af 1700-tal- let over 100 års erfaringer med urenta­ ble arbejdsanstalter for fattige samt en virkningsløs betlerilovgivning, så da man genoptog tanken om at de fattige snarere

10