HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5
Sofie Christine F rib ert
Fig. 3. Amputa tion aftä (Illus tration i Lorenz Heister: Chirur gie, Nürnberg 1719).
vet. For at blive mester skulle den udlær te svend bla. bevise, at han var født af ægteviede og ærlige forældre (dvs. folk, som ikke havde mistet deres ære), og han skulle gifte sig med en ’’ærlig og uberyg tet”kvinde. Et andet adgangskrav var, at ansøgeren tog borgerskab i København. Det er altså tydeligt, at social status var et vigtigt element i lavets verden. Når den pågældende var blevet optaget i la vet og derved blevet amtsmester, havde han eneret på at udøve sit håndværk i sit eget amt, dvs. sit eget område. Og han skulle ligesom de øvrige mestre følge reg lerne i lavsartiklerne. For at give et indtryk af, hvordan lavet var organiseret, skal nogle af artiklerne kort nævnes: Mestrene skulle møde når oldermanden tilsagde dem, og de skulle
rette sig efter hans befalinger. Dette kan virke banalt, men man brugte artikler som disse til at opbygge et fællesskab og en fælles identitet. Der var også bestem melser om, at de ikke måtte bagtale hin anden, og at de ikke ’’hemmeligt [måtte] lokke eller fæste”, dvs. ansætte, en anden mesters svend eller læredreng. Overtræ delser medførte bødestraf. Pengene blev delt i tre lige store dele og fordeltes mel lem kongen, byen og lavets egen kasse. Andre artikler afslører delvis forhol det mellem kongen (styret) og lavet. Sa ger mellem mestrene, hvor det ’’gielder paa Ære og Lempe eller der skeer Blod- viide” (blodsudgydelser), skulle dømmes af den rette øvrighed, det være sig borg mesteren, rådet eller fogeden. I tilfælde af, at en bartskærer havde behandlet
1 3 4
Made with FlippingBook