HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Københavns bartskæ rerlav 1 5 0 6 -1 7 4 5

fortsatte eksistens og indflydelse. Eksem­ pler på bartskærernes deltagelse i søkrig kendes tilbage fra 1530’erne.4 En anden gruppe fuskere var baderne, hvis kongelige privilegier gav dem ret til at holde badstue, og i nogle tilfælde også til at barbere og udøve kirurgi. Sidst­ nævnte var dog kun tilladt, hvis det skete i deres egen badstue. Badernes privilegier var med få undtagelser personlige, dvs. at de ikke havde ret til at holde svende og drenge, og at privilegierne ved bademe­ sterens død ikke kunne overtages af de efterladte. Kvaksalverne var ufaglærte personer, som hævdede at kunne kurere næsten hvad som helst med deres salver og pla­ stre. De udøvede ikke kirurgi, men deres virksomhed var ikke desto mindre til stor gene for bartskærerlavet, som havde ret og pligt til at undersøge kvaksalvernes varer før de måtte sælges.5 Hertil kom en gruppe af kongeligt priviligerede bart- skærere, som havde fået lov til at stå uden for lavet. Bartskærerlavet skulle dog ek­ saminere dem, hvilket fik til følge at lavet alligevel havde en vis kontrol med dem.6 Disse konkurrenter havde lavet dog mulighed for at holde i ave, så længe de­ res privilegier bestod. Værre var det, da medicinerne begyndte at hævde deres stilling og autoritet. Fra midten af 1700- tallet begyndte medicinerne med deres videnskabelige uddannelse at trænge ind på bartskærernes virkefelt og med de egentlige hospitalers (i den moderne betydning af ordet) fremkomst blev bart- skærerne i sidste ende udkonkurreret af medicinerne eller, rettere sagt, de blev op­ slugt af den videnskabelige verden. Lavet havde reelt ikke en chance for at oprethol­ de sin position i et fag, der mere og mere prægedes af videnskabeligt uddannede folk, som med en langt mere kvalificeret viden stod klar til at overtage bartskæ­ rernes arbejde.

Selve bartskærerfaget var et hånd­ værk på linie med f.eks. skomager-, sme­ de og hjulmagerfaget. Man startede som læredreng i minimum tre år, hvorefter man tidligst i en alder af 20 skulle bestå en svendeprøve for at få lov til at gå på valsen. For at blive mester skulle man bestå en kirurgisk prøve, men herefter var læretiden slut og uddannelsen gik i stå. Sammenlignet med de universitets­ uddannede kirurger var bartskærerne håndværkere, mens de første var akade­ mikere, med de forskelle i kundskaber, det indebar. Bartskærerlavets oprettelse I 1718 gennemgik man i bartskærerlavet alle de dokumenter og privilegier, som be­ fandt sig i lavets lade og da fandt man bl.a. en skrå (en samling lavsartikler) udstedt af Kong Hans 2. feb. 1506.7 Så i hvert fald fra dette tidspunkt eksisterede der et kongeligt privilegeret bartskærer­ lav. Skråens eksistens bekræftes endvide­ re af en indførsel fra 1729 i den bevarede lavsprotokol, dog fremgår det ikke her, hvor gammel skråen var eller hvad den indeholdt.8 Medicinhistorikerne J. D. Herholdt og F. V. Mansa har hævdet, at der tidligere har eksisteret en konfirmation af denne skrå fra 15. april 1515 hvori det oplystes, at der højst måtte være seks bartskærer- mestre i København. Hverken denne kon­ firmation eller datoen for lavets opret­ telse kan imidlertid bekræftes fra anden side. Artiklerne blev fornyede og stadfæ­ stet af Frederik 2. 21. august 1577 og det bekræfter i hvert fald at lavet eksisterede før 1577. I 1577 ved vi, at der var 10 bartskæ- rermestre i København.9Dette fremgår af de bevarede artikler fra samme år, hvori man kan læse om adgangskravene til la­

1 3 3