HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Københavns bartskæ rerlav 1 5 0 6 -1 7 4 5

Ændringer Artiklerne fra 1577 var retningsgivende frem til 1668, hvor de med enkelte æn­ dringer blev fornyet af Frederik 3. Bla. blev antallet af amtsmestre forøget til 12, idet de to privilegerede mestre på Chri­ stianshavn blev optaget i lavet. Der var altså ikke tale om en egentlig forøgelse. Svende, der ønskede at overtage et ledigt amt, skulle nu, udover at gøre mesterstyk­ ke, tillige eksamineres af nogle professo­ rer ved det medicinske fakultet og af la­ vets ældste mestre. Eksaminationen ved det medicinske fakultet var en klar skær­ pelse af kravene til optagelse i lavet, og en vigtig tilkendegivelse af medicinernes be­ gyndende autoritet. Samtidig beskyttede lavsartiklerne bartskærernes territorium ved at sætte en tidsgrænse på 8-14 dage for, hvor længe kvaksalverne måtte sælge deres godkendte varer i byen. I 1669 bad kongen Statskollegiet om at undersøge, hvordan lavsartiklerne kunne indrettes, så de stemte bedre overens med arveregeringens og enevældens ideologi, men på dette tidspunkt var bartskærer­ nes artikler de facto konfirmerede. Lavet anmodede efter tronskiftet i 1670 om en stort set uforandret konfirmation af ar­ tiklerne.11 Bartskærernes ønske om en uforandret konfirmation af artiklerne ty­ der på, at de ikke har følt sig truet fra nye sider. Alligevel blev der dog tilføjet en be­ stemmelse om baderne. Det fremhævedes, at de udelukkende måtte bade og kopsæt­ te, hvorimod de ikke måtte give sig i kast med åreladning, at forbinde eller kurere, ligesom de heller ikke måtte hænge bæk­ kener eller bartskærerskilt ud.12 Bøden herfor var dog kun på tre Rdlr. I 1681 besluttede kongen at ændre hele lavsvæsenet. Alle artikler blev ændret, på nær de der allerede nød kongelig beskyt­ telse, deriblandt bartskærernes.13 Men én regel kom dog til at gælde for alle lav.

skader efter et slagsmål i byen, var han forpligtet til at melde det til byfogeden eller kæmneren.10 Artiklerne blev tyde­ ligvis til på kongens foranledning, men lavets accept af artiklerne har nok givet dem større indflydelse på de øvrige reg­ ler, som kongen ingen interesse havde i at blande sig i. Lavsartiklerne indeholder bestemmel­ ser om selv de mindste ting. Bartskærer- lavet var stadig forholdsvist nyt, og de mange små bestemmelser skulle derfor hjælpe med at opbygge et fælles norm­ sæt, således at der kunne skabes en fæl­ les identitet og følelse af sammenhold. Fuskere Nogle af de regler der omhandler spe­ cifikke trusler mod lavet, er formentlig blevet til efter lavets ønske. I 1577 har lavet set sig truet fra to sider og artik­ lerne, der omhandler disse trusler, be­ tragtede lavet som nødvendige for at op­ retholde dets eksistens. Især følte man sig truet af stensniderne (uddannede personer, der kunne fjerne galdesten, urinsten, nyresten, blæresten, mm.) og kvaksalverne. For stensnideren gjaldt det, at han skulle eksamineres af en universitetsud­ dannet mediciner før han måtte prakti­ sere sin metier. I undladelse heraf måtte bartskærerlavet tildele ham en bøde på 12 daler, i øvrigt den samme bøde som blev tildelt, hvis nogen uden for lavet for­ bandt eller helede sår eller skader. Hvis kvaksalverne trængte ind på bartskæ- rernes næring kunne de tildeles en bøde på seks daler. Alene bødernes størrelser fortæller os noget om, hvem bartskærer­ lavet følte sig mest trængt af. Kvaksal­ verne udgjorde mao. ikke lige så stor en trussel, som stensniderne.

1 3 5