HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Ulrich Greens physiske Discurser

sig særlig tæt til Jens Kraft i denne tid.51 Jens Krafts syn på de nyttige videnskaber kom særligt til udtryk i hans ’’Forelæs­ ninger over Mekanik” og i hans polemik med J. S. Sneedorff, forfatteren til ”Den patritoiske Tilskuer”. Jens Krafts ’’Forelæsninger over Meka­ nik” fra 1763 var den første danske lære­ bog i mekaniske fag,52 og selvom det ikke med sikkerhed konstateres om Ulrich Green læste dette værk, nærede han fle­ re af de samme tanker om mekanikkens nytte - de var uden tvivl blevet luftet af Kraft i den tid, hvor Green befandt sig på akademiet. Hvor bredt favnende dette værk skulle forestille at være, giver Kraft ikke selv noget direkte svar på, men da han valgte at skrive bogen på dansk taler det for, at han ønskede at få et større pub­ likum i tale. Allerede på første side af ’’mekanikken” fremhævede Kraft matematikens nyttige egenskaber, og argumenterede for, at ma- tematiken kunne være mennesket til stor gavn, når den blev implementeret i prak­ sis.53 For at gøre brug af den anvendte matematik, måtte man først forstå den teoretiske, og det var særlig sammenkob­ lingen mellem teori og praksis, som Kraft (og Green) fandt værdifuld. Han var såle­ des overbevist om, at praksis kunne for­ bedres, hvis man opnåede en større ind­ sigt i teorien. For Kraft var geometri og algebra nød­ vendige betingelser for at kunne forstå de videnskaber, hvert enkelt erhverv havde behov for at tilegne sig, hvis de skulle ud­ vikles.54Matematiken kunne bringe men­ nesket til at tænke logisk-stringent og systematisk, få folk til at indse tingenes rette sammenhæng og tilføre forstanden et redskab, der kunne eliminere forudfat­ tede meninger.55 En praktiker vil altid komme til et punkt, hævdede Kraft, hvor han med sin praktiske viden alene ikke vil kunne for­

bedre sin praksis. For at forbedre sine kundskaber må han derfor sætte sig ind i den teori, der ligger til grund for prak­ sis. Ja , faktisk fortjente han først at blive kaldt en ’’duelig Praktikus”, når han hav­ de forenet teorien med egne færdigheder. Uden teoretiske færdigheder ville prakti­ keren ikke nå frem til noget, han ikke vi­ ste i forvejen.56 Det nyttige og det skønne I 1761 kom Jens Krafts ’’Kritiske Breve til Videnskabernes Fremvæxt og Sma­ gens Forbedring”. De var en reaktion på J. S. Sneedorffs ”Den patriotiske Tilskuer”, hvor han i nr. 14 havde forsvaret de skøn­ ne (dvs. de humanistiske) videnskaber overfor især den matematiske metode.57 Begge var som sagt ansat ved Sorø Aka­ demi, hvor Kraft underviste i matematik og Sneedorff i politik. Polemikken mellem de to er interessant fordi den viser, at Ul­ rich Green på en måde udgjorde en hybrid mellem Kraft og Sneedorff. Green gjorde nemlig brug af begges ideer og lod dem supplere hinanden. I ”Den patriotiske Tilskuer” gav Snee­ dorff udtryk for, at de unge studerende fremelskede de systematiske videnskaber på bekostning af sprog og stil. Han aner­ kendte, at den matematiske metode var nødvendig i det videnskabelige arbejde, men han fandt det pedantisk at anvende den på alle videnskaber.58 Han under­ kendte ikke matematikens nytte, men på­ pegede dens begrænsninger. Kraft derimod, betragtede matemati­ ken som den absolut vigtigste videnskab i alle sammenhænge, og han vendte sig mod, at stor erfaringsbaseret viden uden særlig teoretisk indsigt skulle være mere nyttig end stor teoretisk indsigt uden ptaktiske erfaringer. Herom sagde han bl.a., at ’’enhver, som vil bygge Fæstnin­

1 1 3