HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Christian Nicolaisen ger eller Skibe, maale Himmelen eller Jorden (...) vil vist pastaae at Mangel af Theorie er desværre Aarsagen i alle de uheld, som man møde, og at man derfor alene maa undertiden holde sig til Erfa­ ring i enkelte Tilfælde, fordi de alminde­ lige Grunde mangle”.60 Kraft konkretiserede her den store nyt­ te en større teoretisk indsigt kunne give. Hvis man satte sig ind i teorien, ville man altid være bedre faren end de, der kun var praksisorienterede. Han hævdede sågar, at en teoretisk bevendt håndværker vil­ le kunne udføre ting på få timer, som det ville tage en almindelig praktiker flere år at færdiggøre.61Ulrich Greens ide om ma- tematikens almene nytte var således et spejl af Jens Krafts. Det var derimod Greens oplysnings­ trang og patriotisme, der knyttede ham til Sneedorff. Vigtigheden af det danske sprog hang naturligvis sammen med øn­ sket om at oplyse det menige folk, og Greens syn på dansk økonomi og uden­ rigspolitik havde primært en stærkt pa­ triotisk klang. Hans patriotisme vidnede desuden om en stor tiltro til den danske enevælde som system. Hos Green kom pa­ triotismen i særdeleshed til udtryk i hans hyldestdigte til henholdsvis Frederik 5. og prinsesse Sophie Magdalene.62 Intetsteds nævner han dog, at han skulle være inspireret af Sneedorff, og han kan jo også meget vel have haft sine ideer fra andre. Der er da heller ingen tvivl om, at Green lagde større vægt på de matematiske end på de humanistiske videnskaber i sit forsøg på at oplyse den almindelige borger. Ulrich Greens of­ fentlige forelæsninger synes dog at ligge i direkte forlængelse af både Krafts og Sneedorffs tro på oplysningens evne til at forbedre det bestående, og han benyt­ tede begges ideer i sit eget oplysnings­ projekt.

En idé går i glemmebogen Som det er fremgået, stod Ulrich Green ikke alene med sit syn på pædagogik og de nye videnskaber, ligesom han ikke var ene om at kombinere pædagogik og natur­ videnskab for at udvide den almindelige befolknings kundskaber. Det står klart, at Greens pædagogiske ideer, ligesom hos flere andre af tidens pædagogiske tænke­ re, var tæt forbundet med et bestemt poli- tisk-økonomisk standpunkt. Greens oplysningsiver bundede ikke kun i rent humanistiske idealer, men også i et ønske om at gavne staten og almen­ vellet. Det drejede sig i bund og grund om at gøre staten konkurrencedygtig over for udlandet og om at forbedre statskassens økonomi. Det skulle ske ved tekniske op­ findelser, ved forbedringer af det beståen­ de og ved eftergørelse af udenlandske pro­ dukter. Alt med den hensigt at forbedre landet samlede konkurrenceevne. Ulrich Greens nye undervisningsme­ tode var derfor ikke så ny endda, og idéen om at give det jævnere lag teoretisk ind­ sigt havde han hentet hos nogle af lan­ dets centrale tænkere. Uden besvær kan vi finde lignende synspunkter hos Jacob Baden, J. S. Sneedorff, Jens Kraft, Andre­ as Schytte, Tyge Rothe og H. I. Birch. Flere af Greens idéer kan spores tilba­ ge til hans tid på Sorø Akademi, hvor ho­ vedkræfterne var Jens Kraft og J. S. Snee­ dorff. Jacob Baden og Sneedorff arbejdede sammen omkring det kulturkritiske værk ”Den patriotiske Tilskuer” og Tyge Rothe og Sneedorff stod sammen om oprettelsen af ’’Selskabet til de skiønne og nyttige Vi­ denskabers Forfremmelse”. Tyge Rothe havde ingen tilknytning til Sorø Akademi, men var i sine statsteoretiske betragtnin­ ger ligesom Sneedorff og Schytte inspire­ ret af Montesquieu. Sorø Akademi synes at have været det egentlige udgangspunkt for Greens ideer,

1 1 4