HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Forstaden og dens forfattere

De gamle huse dannede ramme om hjem, men de nye huse synes kun at tilbyde frem­ medgørelse: »Det hævede sig Etage over Etage med lutter gabende tomme Vinduessvælg; en tilsølet Plankebro gik op til Dørhulen. (...) Mørket stirrede ud fra den tomme Bygning, og en kalkfugtig Kulde aandede ham i Møde. Som han stod der i Snesjappet og saa derind, følte han sit Hjærte snøres sammen, det var, som kunde han græde over dette øde Hus, disse tomme Rum, disse gabende Huler, disse armodstynde Mure.« Sindbilledet glider herefter over i et sam­ fundsbillede, idet »Sneens ensformige Dryp­ pen fra Taget« for ham lyder »som det evigt gentagne Ord: Penge! Penge!« og han kon­

staterer, at forstadens bygninger er rejst »i skødesløs Hast« og alene »beregnet paa at tjene Penge ved at presse saa mange Menne­ sker som muligt sammen bag disse kolde Mure«. Dette stærkt kritiske samfundsbille­ de viger imidlertid til sidst for et stemnings­ billede, da han inde i en af »hulerne« ser skyggen af arm, der er i færd med at sy, sam­ tidig med at han hører en barnelatter give ekko »i den tomme Bygning«, og Sindbille­ det afsluttes med denne opbyggelige sæt­ ning: »Nu turde han ligesom tro paa et Hjem, ogsaa, bag disse nye, golde Mure«.

ET SAMFUNDSKRITISK PERSPEKTIV

Sindbillede og samfundsbillede brydes også i Martin Andersen Nexøs fortælling »Skoma­

Fig. 4. Ydre Nørrebro ved Ladegårdsåen og Nordbanen. Tv. Skt. Stefans kirke. Tegning afP oid Fischer ca. 1890. 91