HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Martin Zerlang

ingen konkrete beskrivelser af Valby, Brøns­ høj, Vangede eller Sundbyerne. I stedet for­ mulerer forfattere som Johannes Jørgensen selv, Ernesto Dalgas, Carl Ewald, Viggo Stu- ckenberg og Harald Kidde deres oplevelser og iagttagelser i stærkt stiliserede former som myten, eventyret eller parablen.

der«. I denne verden ophæves alle sociale og sproglige forskelle, men dog tilskrives en »stor Kineser« opdagelsen af selve verdens­ formlen, der »udtrykker alt, hvad der er til i Fortid, Nutid og Fremtid«, og dette »Abbre­ viatursystem«, der reducerer verden til en overkommelig skala, bearbejdes af en For­ melmaskine, som i »Jordens Hovedstad« er anbragt i »en uhyre Krystalhal.« Det er mod fortællingens logik, at der kan være en »Hovedstad« på denne klode, hvor alle bor på identiske kvadrater, og det viser sig da også, at fortælleren til slut må ende med at sprænge hele denne vision med en gigantisk industriel-økologisk katastrofe, hvor de ver­ densomspændende kabler brister under presset fra naturens kræfter. Dalgas' fortælling er et tilspidset udtryk for de undergangsstemninger, som omkring århundredskiftet fremkaldtes af storbyens vækst. Men den er også interessant som vid­ nesbyrd om, at den realistiske fremstilling af storbyeksistensen måtte vige over for for­ stadslivets vage, ubestemte karakter. I disse år kunne enhver se, hvordan byen med leje­ kaserner, fabrikker, værksteder, veje osv. dag for dag åd sig ind på det omgivende land, fra Nørrebros rabarberland over Brønshøj og videre ud, men i tidens litteratur finder man

FORSTADEN SOM SINDBILLEDE

Kidde publicerede i samlingen Sindbilleder fra 1900 med teksten »Hjem« et sådant sind­ billede af »forstaden.« En gammeldags auto­ ritativ fortæller følger en ubestemt »han« på hans færd fra »Byen« til »Forstaden«, og den gammeldags form spejler en modvilje mod den nye, formløse forstad: »Inde paa Markerne stod høje, magre Huse, spredte i Mørket, Byens »Forstad«, nye Byg­ ninger, som var begyndt at voxe op om den lille, gamle By med en ny og anden Slægt. Der inde i Læ mellem Bankerne laa de smaa, gammeldags huse, der var ikke Plads for de nye, høje. Saa byggede de dem ud i aaben Mark. Men han kunde huske den Tid, da Bor­ gerne her havde haft deres Kaalhaver og Græsgange.«

Fig. 3. Udsigt fra Kongens Enghave over Kalvebodstrand mod København. Tegning a f Gustav Vermehren ca. 1890.