HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2001 h5

Hélène Vacher

Disse forhold er baggrund for specialister­ nes undersøgelser, hvor de søger at finde en global fremgangsmåde til at gribe ind i byens udvikling. De søger samtidig at gøre sig gæl­ dende ved hjælp af en helt ny videnskab inden for bybebyggelse. I modsætning til de planer, der er udarbejdet efter de principper, hvor byen opfattes som en statisk og sluttet form, hvilket netop er tilfældet med planer­ ne fra de klassiske og barokke perioder, er de byplanmæssige projekter smidige og frem­ adrettede. Hensigten er at forberede og inte­ grere kommende bebyggede områders udvikling, hvis udvidelse anses som væren­ de uden grænser. I det sidste årti af det 19. århundrede udskri­ ves en række konkurrencer om gade- og bebyggelsesplaner. Programmerne handler om de altomfattende udvidelser af byer som München og Wien i 1893, Helsinki i 1899 og 1901, Helsingborg i 1906, Berlin i 1910, Düs­ seldorf i 1912, Tallin/Reval i 1913, Dublin i 1914. I modsætning til »Generalregulie­ rungsplan« for hovedstaden i Østrig- Ungarn, hvor konkurrencen i 1858 primært drejede sig om bebyggelse af områder, der var blevet befriet for fæstninger og helliget ringgademodellen, drejer det sig i slutningen af det 19. århundrede om at lægge planer for »die Gross-Stadt« dvs. en hovedstad, hvis territoriale dimensioner har en betydelig større målestok end den eksisterende bys.10 Den opsluger så at sige sine forstæder og sine umiddelbare omgivelser, der stort set stadig er landområder. København følger denne forandringspro­ ces med sin administrative udvidelse i 1901- 02, som integrerer forstæder i bytte for indu­ strialiseringen og en hurtig urbanisering. Uden for disse nye udvidede grænser opstår der urbaniserede kerner, som f.eks. Lyngby

le konferencer eller fagkongresser, der hand­ ler om emner inden for byplanlægning, og som er direkte involveret i udarbejdelsen og udførelsen af byplaner, såsom ingeniører, arkitekter, landinspektører osv.7

BYPLANKONKURRENCENS BETYDNING FOR UDVIKLINGENAF BYPLANLÆGNINGEN

Antallet af internationale konkurrencer, kon­ gresser, udstillinger og tidsskrifter såvel som særlige seminarer og vejledninger stiger betydeligt ved århundredets begyndelse.8 Via disse bliver der udbredt viden om nye teknikker, idéer og værdier og skabt et forum for forandring og eftertanke vedrørende byen. Endvidere bliver der skabt basis for personlige kontakter samt nye faglige og politiske netværk. Initiativet til oprettelsen af Verdensbyforeningen - »Union internatio­ nale des villes« - i 1913 markerer slutningen på en periode, i hvilken der bliver indsamlet en vigtig og stor mængde dokumentation og viden om byen. Det er også i denne tid, at to opfattelser af byen vinder frem. På den ene side ses byen som en naturlig og uafhængig organisme, som styres af sine egne udviklings- og tilpas­ ningslove. På den anden side anses byen mere som en funktionel helhed bestående af tekniske systemer. Det ene udelukker ikke det andet, og begge opfattelser giver byen en universel dimension, som er genstand for forskellige studier og analyser ud fra hvilke, der kan udledes love, som gør det muligt at styre byens udvikling. Transport, trafik, vand-, gas-, elforsyning- og kloaknet samt hygiejneforhold, demografisk udvikling, industrielle og økonomiske aktiviteter udgør alle organer eller systemer i byorganismen eller bymaskinen.9

64